hem under Tournay Diøcese. Denne Mand fik udtrykkelig Befaling at modtage de allerede indsamlede Penge eller dem, som herefter maatte blive indsamlede, og sende dem til Kammeret gjennem solide Købmænd eller paa anden Maade, som det sikkrest kunde skee[1]. Derhos fik han under 5te December en Fuldmagt af dette merkelige Indhold, „at da Hs. Hellighed havde erfaret, at enkelte saavel geistlige som verdslige Personer i Danmark, Norge og Sverige tvertimod de apostoliske Forbud sendte Varer og andre forbudne Sager til Saracener og Vantroende, eller understøttede eller begunstigede Folk, der sendte dem, hvorfor de vare forfaldne under de for slig Forbrydelse bestemte Straffe, vilde han, af Omsorg for deres Sjæles Frelse, aabne dem en Vej til at forsones med Kirken, og bemyndigede saaledes Peter til at absolvere dem fra hine Straffe m. m., saafremt de først havde udredet ham paa den romerske Kirkes Vegne saa meget, som de havde vundet paa hiin skjendige Handel, at anvende til den katholske Troes Forsvar eller andre fromme Formaal efter det apostoliske Sædes nærmere Bestemmelse“[2]. Hvis man ikke her skal tro, at flere, der havde at bestille med den ovenfor omtalte Falkehandel hos Sultanen af Kairo, ogsaa mod Pavens udtrykkelige Forbud havde medbragt og solgt saadanne Varer, der kunde regnes til Krigsfornødenheder, – hvad der dog synes lidet rimeligt –, maa man antage, hvad der og har mest Sandsynlighed for sig, at hiin forbudne Handel alene havde fundet Sted med Russerne, og at Saracenerne her kun ere nævnte, fordi Curien sedvanligvis plejede at nævne dem under eet med de øvrige Vantroende. Under samme Dag fik denne Mand ogsaa Anbefalingsbreve eller Creditiver til Kong Magnus, Kong Valdemar og Nordens trende Erkebiskoper[3]. Forresten hører man heller ikke videre til ham, og det er det sandsynligste, at han ligesaa lidet som sin Forgænger kom til Norden. Thi allerede i det følgende Aar beskikkede Paven en ny Nuncius og Tiendesamler. Dette var den føromtalte sydfranske Klerk og Lovkyndige Johannes Guilaberti (Jean de Guilbert) fra Narbonne, der nu i over ti Aar fik at bestille med det hele Indkrævningsvæsen og tillige paa andre Maader kom til at gribe dybt ind i de forenede Rigers, isærdeleshed Sveriges, politiske Forhold. Han var af fornem Ætt og maa, efter de hyppige Begunstigelser at slutte, der baade af Clemens den 6te og dennes Eftermand Innocentius den 6te blev ham til Deel[4], have staaet særdeles
Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/547
Denne siden er korrekturlest
529
1349. Johan Guilaberti pavelig Nuncius i Norge.
