samme Dag, og hans Hustru overlevede ham neppe længe. Et andet Testament af en allerede angreben Mand, Thorgeir Thorsteinssøn, er dateret Munkeliv d. 26de Septbr.[1]. Paa den Tid havde Smitten allerede naaet til Nidaroos, eller ventedes der med det første, thi Erkebiskop Arne, som formodentlig kun for kort Tid siden var kommen tilbage fra det søndenfjeldske, gjorde her sit Testament den 23de September[2]. I dette siger han vistnok selv, at han endnu var frisk paa Legeme; men længe varede det ikke, thi det berettes udtrykkeligt, at han blev et Offer for Sygdommen, tilligemed alle Chorsbrødrene, paa en ved Navn Lodin nær[3]. Dette skete den 17de October, samme Dag som en af de saaledes bortrykkede Chorsbrødre, Arnfinn Peterssøn, allerede angreben af Smitten, gjorde sit Testament (see nedenfor)[4]. For et saa tyndt befolket Land som Norge var det saaledes med rivende Fart, at Smitten greb om sig. Formodentlig bragtes dog Smitten fra Bergen til Throndhjem ved Fartøjer. Men imidlertid lader det dog til, at ogsaa de indre Egne mellem Bergen og Throndhjem, som Sogn, Valdres, Gudbrandsdalen m. m. smittedes tidligere end de sydligere og østligere beliggende, thi af Breve saavel fra Valdres som fra Lom i Gudbrandsdalen sees det, at Sygdommen der mest rasede om Høsten, som derfor ogsaa i de Egne sidenefter benævnes „Manndauda-Høsten“[5], medens det i Thelemarken og paa Vestfold især var som Vinteren, at den største Dødelighed herskede, hvorfor ogsaa denne Vinter der kaldtes „Manndauda-Vinteren“[6]. Formodentlig bar Smitten saaledes næsten samtidigt arbeidet sig op fra Bergen over Vors og Sogn til Valdres, og fra Throndhjem sydover gjennem Orkedalen til Gudbrandsdalen, idet vel ogsaa de mellemliggende Kyst-Landskaber samtidigt hjemsøgtes. Til Thelemarken og
- ↑ Mklvb. S. 50. Ogsaa denne Mand betingede sig Gravsted der.
- ↑ Dipl. N. V. 212.
- ↑ Isl. Annaler l. c.
- ↑ Dipl. N. II. 305.
- ↑ See Brev fra Valdres af 3 Juni 1372, Dipl. N. V. 269. Brev fra Mo i Lom af 31te Juni 1380, hvor der ogsaa oplyses, at en Magnhild paa Hamar døde Allehelgensasten (31te Oktober) i store Manddøde-Høsten.
- ↑ I Brev af 31te Marts 1358 bevidner Jon Prest paa Rollag i Numedal, at han i Manddøde-Vinteren selv var tilstede, da en Anund Helgessøn, der blev begraven ved Mels Kirke i Thelemarken, døde før 8de Dag Juul (Nytaar), Dipl. N. I. 355. Dipl. N. III. 420 indeholder et Vidnesbyrd om, at paa Gaarden Kirvestad paa Sandsverv levede i Imbredagene før Juul i det store Manddøde-Aar kun en eneste Pige af hele Ætten.
her at ligge indenfor næst ved Dronning-Gaarden. Nikolas og Ingeborg skjenkede selv ved fine Testamenter 10 Laupers Bool i Hvamsø Sogn til Munkeliv Kloster, i hvis Kirke de betingede sig Gravsted.
