Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/511

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
493
1349. April. Kong Magnus’s Sammenkomst med Danekongen.

skaber erfarer[1]. Hans Tilbagereise saa kort efter Nøteborgs Indtagelse betragtedes vistnok af de ivrige Sjæle, og neppe uden Ret, som forhastet; Fru Birgitta Byrgesdatter klager i sine „Aabenbarelser“ udtrykkeligt derover, og paastaar, at det skete efter Djevelens Indskydelser hos hans Omgivelser[2]. Hun har vel heller ikke ladet det mangle paa mundtlige Bebreidelser til Kongen selv. Efterretningen om Borgens Fald i Februar 1349, om Besetningens sørgelige Skjebne og Russernes Grusomheder mod de Nysomvendte maatte ogsaa give slige Klager des større Berettigelse, og Kongen maa fremfor nogen anden have følt sig opfordret til at gjenoprette det forsømte og tabte. Det Tog, som Russerne gjorde til Haalogaland, havde vel saa tidligt paa Aaret endnu ej fundet Sted, eller om saa var, kunde Efterretningen derom endnu ikke være naaet til Oslo eller de Egne, hvor Kongen ferdedes: i saa Tilfælde vilde idetmindste Nordmændene nu have haft en stærkere Opfordring til paany at gribe til Vaaben. Der berettes fra en sikker Kilde om et Rigsmøde, som i dette Aar holdtes i Norge, den 23de Juli[3]. Da et saadant Møde ej var let at faa istand, maa man formode, at det blev udskrevet i April, netop som Kongen stod i Begreb med at forlade Norge, og umiddelbart efterat Meddelelsen om Nøteborgs Fald var ankommet til ham. Fra Baagahuus begav Kong Magnus sig til Halland og Skaane og havde her en Sammenkomst med Danekongen (April 1349)[4]. Gjenstanden for hvad der forhandledes ved denne Sammenkomst nævnes ikke af paalidelige samtidige Chronister eller i Brevskaber fra den Tid. Den lader sig kun nogenledes ane. Gjenvindelsen af Landene hiinsides Øresund var en Plan, som Kong Valdemar nok til en Tid under ugunstige Omstændigheder kunde stille i Bero, men som han aldrig havde opgivet, og nu, da han var kommen nogenledes til Kræfter og havde sikkret sig Herredømmet, ej alene over Sjæland, men og tildeels over Fyn (1348)[5], tog han den atter

  1. Et Brev i det sv. Rigsarchiv fra Knut Bose, dat. d. 1ste Mai, indeholder, at denne selger en Gaard i Svenarum til Nydale Kloster, med Forbehold af Gjenløsningsret, hvis han kommer tilbage fra Toget til Rusland.
  2. Revelationes Sanctæ Birgittæ, VIII. 47.
  3. I det gode danske Chronicon af 1356 i Scr. R. D. III. S. 525 staar der udtrykkeligt: Paa St. Margretes Dag holdtes et „Parlement“ i Norge.
  4. Dette omtales i det samme Chronicon: „Kongen gik over til Halland til Sveakongen“. Tiden for denne Sammenkomst angives her ikke, kun seer man, at den maa have fundet Sted før 3die Mai, da et „Parlement“ i Roeskilde paa denne Dag umiddelbart derpaa omtales. Men at Kong Magnus netop i April var paa de Kanter, sees deraf, at han udstedte Breve fra Helsingborg d. 15de og 25de April 1349. (Suhm XIII. 218).
  5. Denne Erhvervelse idetmindste af en Deel af Fyn skete ved den vigtige Tractat med Grev Henrik og Claus, dateret Nebbe Gaard paa Sjæland d. 22de