Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/510

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
492
Magnus Erikssøn.

bedring og eftergivet et og andet, hvorfor Billigheden talte, thi den 22de Februar see vi ham tilbagekalde et eldre Brev, hvori han havde inddraget Lemunsøen og Hjardalsvandet oppe i Kongs-Almindingen i Lom og Vaage under Kronen og give disse Fiskevand tilbage til hine Bygders Beboere[1]. Endvidere sørgede han for Retsplejen, idet han, i Anledning af en Klage fra Mariekirkens Klerker over seen Rettergang, fordi Oslos By-Lagmand var for overlæsset med Arbeide til at kunne expedere Sagerne hurtigt nok, bestemte, den 1ste Marts, at hvilkensomhelst eedsvoren Lagmand, der befandt sig i Oslo, naar en hine Klerker der paastevnet Sag faldt i Retten, kunde afgjøre den paa By-Lagmandens Vegne“[2]. Det er at merke ved denne Retterbot, at den er beseglet af Cantsleren i Kongens Nærværelse, medens Brevet af 22de Februar, og formodentlig ogsaa det af 27de, kun er beseglet med Kongens Secret. Vi see saaledes, at Kongen, under denne sin korte Nærværelse i Norge, tog sig ivrigt af Regjeringsforretningerne, og hvis ikke saamange af vore gamle Brevskaber vare tabte, vilde vi vist have endnu flere, der vidnede om denne hans Virksomhed. Mod Paasken begav han sig ned til Baagahuus, hvorfra han anden Paaskedag (13de April) ej alene, som det allerede er omtalt, gjentog sit Forbud til alle sine Klerker, under Embeds Fortabelse, at yde nogen Tiende, men anmodede ogsaa ligefrem Tiendesamlerne om at afholde sig fra at kræve den af hans Klerker, samt om at indstille alle i den Anledning mod dem indledede Processer, „da det apostoliske Sæde selv aldrig havde lagt slige Byrder paa hans Klerker og Capellaner, ja snarere har erklæret dem frie for saadanne, samt overhoved i alle eller iallefald de fleste Kongen vedkommende Sager stedse havde viist sig gunstigt, hvad han da og, som en sand Lydighedens Søn, af det haabede at kunne fortjene“.[3] Man merker heller ikke noget Tegn til, at de kongelige Klerker herefter bleve bebyrdede med Fordringer af dette Slags. Denne Skrivelse nævner intet om Cantsleren og har derfor vel været beseglet med Kongens Secret, som sedvanligt, uagtet Cantsleren fulgte ham til Baagahuus og der beseglede en anden af Kongen udstedt Skrivelse[4].

Der kan ingen Tvivl være om, at Kongen under dette sit Besøg i Norge ogsaa har haft flere Forhandlinger om et nyt Tog til Rusland, thi i Sverige var et saadant tinder Forberedelse, som man af samtidige Brev-

  1. Dipl. N. I. 315.
  2. Dipl. N. V. 207.
  3. Brev fra Baagahus af 13de April 1349. (Den Arnamagn. Saml. Fasc. 53, No. 11.)
  4. Gave-Brev fra Baagahuus af 8de April 1349, indseglet af Cantsleren i Kongens Nærværelse. Dipl. N. VI.