nater. Erkebiskopens trende Breve bleve den 5te August oplæste for ham i Biskop Audfinns Consistorium af Grim Ormssøn[1]. Nogen Virkning maa de vel have gjort, og Biskop Viljam maa vel have lovet Bedring, da Ankeposterne vare in confesso: Erkebiskopens Autoritet lod sig heller ikke trodse. Men ganske er Uvæsenet ikke blevet rettet, thi Processen mod Viljam endtes ej førend i 1326, see nedenfor, og vi finde i 1322 Grim Arnessøn atter som Visitator i Forening med Engelbrecht Lyning[2]. Da hine Breve oplæstes for Biskop Viljam, havde Erkebiskopen sandsynligviis allerede forladt Bergen i Følge med Kongen, Hertuginden, Biskop Hallvard og flere andre Stormænd, thi vi finde ham og flere af dem den lode August i Tunsberg, og Kongen med sin Moder og Raadet den 15de September i Baagahuus[3]. Det sidste, som vi bore fra Kongen under hans Ophold i Bergen, er at han den 19de Juli udgav Stadfestelsesbrev paa Erik Magnussøns Retterbodsbrev for Bergen af 9de Marts 1295, bekræftet af Kong Haakon ved Brev af 24de Augus 1299, af hvilke Breve Byens Raadmænd nu forelagde ham Afskrifter. Kong Magnus’s Stadfestelsesbrev indeholdt enkelte nærmere Bestemmelser eller Modificationer og Tillæg[4]. Saaledes heder det i Retterboden af 1295, Art. 1, at lærde og haandgangne Mænd skulde gjøre Leding af sine Gaarde; dette bestemtes nu nærmere ved Tillegget „af alt det, der er mere end hvad der svarer til deres oprindelige Veitsle“; følgelig skulde dog ikke altsammen beskattes. Forbudet mod at „tage Sammenhold eller digte sig Lov eller Setninger“, indskrænkedes nu noget ved Tilføjelsen af disse Ord efter Setninger „Staden til Uro eller Skade, undtagen saameget som Lovbogen tillader Sysselmændene, Lagmændene, og Byens Mænd at ordne og samtykke til Byens Nytte“; Straffen formildedes fra Landraadesag til Brevebrudsbod, 8 Ertoger og 13 Mkr. Forbudet mod at bygge Huse over paa Stranden gjentoges ikke; om herved meentes, at det ej lenger skulde gjelde, er vanskeligt at sige. Endelig gjentoges i al Korthed Befalingen om at de udenlandske Vintersiddere skulde deeltage i Byens Tynger med Vagthold o. s. v., samt Forbudet mod at Udlendinger opkjøbte norske Varer til Udsalg under Straf af Varernes Forbrydelse til lige Deling mellem Kongen, Byen og Sysselmanden,
- ↑ Bartholiniana, IV. 138–146. jfr. Suhm, XII. 32–35.
- ↑ Barthol. IV. 172. Suhm XII. 64.
- ↑ Den 16de August er nemlig Voldgiftskjendelsen udstedt, see nedenfor. Erkebiskopens Breve, der oplæstes 5te August, ere alle daterede fra Bergen, altsaa var han der endnu den 29de Juli. At Kongen d. 5te Sept. var i Baagahuus sees af Dipl. Norv. II. 139.
- ↑ Norges gl. Love III. S. 149–151.
