Dages Indulgens, vilde det behage Paven at udstrekke disse Tidsbestemmelser[1]; g) at Kongens (svenske) Secretær Nicolaus Markussøn, Sogneprest til Malmø, maatte faa Provision eller Exspectance paa det første ledige Canonicat eller højere geistlige Embede i den lundske Kirke[2]; h) at en Yvan Markvardssøn maatte faa et Canonicat og en Præbende i den schwerinske Kirke; i) at Kongen maatte sende Falke til Sultanen for at selge dem (s. o.); k) at der paa Grund af den store Mangel paa offentlige Notarier i Kongens Riger maatte tillades en Biskop, hvem Kongen overdrog dette Hverv, at beskikke med apostolisk Autoritet tredive saadanne, hvilke Kongen udnævner; l) at Kongen i paakommende Nødstilfelde kan lade Messe holde for sig før Dagens Frembrud; m) at han kunde drage i Pilegrimsferd til den hellige Grav med 100 Mænd eller sende hundrede Mænd i sit Navn, saaledes som ovenfor; n) at Ridderen Magnus Nikolassøn (formodentlig den, der i 1340 afgav Designationen over Inventariet paa Baagahuus Slot) og Berthold Skalle[3] maatte, skjønt endnu fraværende, faa Absolution, fordi de uden pavelig Tilladelse havde foretaget en saadan Reise til den hellige Grav; o) at da Kongen af Fromhed agtede at grundlegge og datere et Capell paa en af Malmene i Stockholm, maatte de Capellaner, som derved i sin Tid bleve ansatte, kunne begrave derved alle afdøde Fattige i Byen uden at spørge vedkommende Sogneprester om Lov; p) at Kongen, uden at spørge Biskoperne eller vedkommende overordnede Geistlige ad, maatte tage Klerker fra hvilkensomhelst Stad eller Diøcese i sine Riger i sin Tjeneste, og at disse skulde nyde Indtægterne af alle sine Beneficier, saalænge de tjene Kongen; q) at enhver Biskop i Kongens Riger maatte kunne dispensere ti eller tolv af ulovlig Forbindelse fødte Personer, som Kongen nævner, fra den i deres Fødsel liggende Hindring for at opnaa geistligt Embede; r) at Chorsbrødrene Magnus, Kongens Sendebud, saavelsom Sven af Ljodhuus[4] Chorsbroder i Skara, maatte faa Tilladelse til at udvelge en
- ↑ I den senere særskilte Resolution herpaa siges der udtrykkeligt, at allerede Pave Johannes den 22de havde bevilget de her i Andragendet omtalte Indulgenser; uafhængig heraf maa altsaa den Bevilgning af 24de Juli 1343 have været, hvorved enhver, der predikede for Kongen og Dronningen, uden Hensyn til hans kirkelige Rang, kunde meddele 100 Dages Aflad. See ovenfor S. 343.
- ↑ Denne Mand blev siden Cantsler og Provst, samt endelig Biskop i Linkøping, som det nedenfor vil sees.
- ↑ Saaledes maa formodentlig det latinske Navn „Bertholdus calvus“ gjengives.
- ↑ Denne Sven af Ljodhuus (Sveno de Lythosia) maa have været en højtbetroet Mand, thi i 1337 var han Kongens Foged paa Lindholms Slot, see ovenfor S. 188, Not. 1.
