Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/478

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
460
Magnus Erikssøn.

og heri kunde det nok være muligt, at ogsaa de Penge ere indbegrebne, som Kong Magnus skulde have. De 8000 Mk., som betaltes til Holsterne, ere saaledes formodentlig først anviiste til Magnus og siden af denne igjen til de holstenske Herrer. Derefter maa de to unge Junkere personligt have indfundet sig hos Valdemar, frasagt sig Fordringen og faaet sig Holbek overdraget, siden Kong Valdemar den 15de August fra Kjøbenhavn kunde give en Erklæring om, „at Junkerne Haakon og Knut, Hertug Knuts Sønner, i hans og hans Raadsherrers Nærværelse frivilligt havde frasagt sig alle Privilegier og Instrumenter, som Kong Christopher havde givet dem over Estland, og overleveret dem til ham højtideligt med Afkald paa alle Retsmidler, hvorimod han havde givet dem fuldkommen Erstatning i Hertugdømmet Holbek, saaledes at hverken de eller Kongen af Sverige, eller nogen anden herefter skulde have nogen Ret til Estland“[1]. Faa Dage derefter blev Vordingborg Slot overgivet til Valdemar, som saaledes endelig var Herre over hele Sjæland, og umiddelbart derpaa drog han over til Preussen, hvor nu, da intet længer var i Vejen for Salget, dette allerede kom i Stand den 29de August, for 19000 Mk. br. Sølv, og den første Udbetaling af 900 Mkr. allerede skete den 6te September til Kongen selv[2], der ved samme Lejlighed personligt var tilstede ved fin Broder Ottos Optagelse i den tydske Orden. Den formelige Overgivelse af Landskabet skete noget senere ud paa Aaret, i November[3], efterat Kong Valdemar imidlertid var kommen tilbage til Danmark. Muligt, at Kong Magnus endnu havde et og andet at afhandle med Valdemar, da han om Høsten 1346 atter begav sig til Halland. Men der maatte ogsaa være meget at ordne for ham i Anledning af, at hans Halvbrødre nu formodentlig have tiltraadt, eller idetmindste fordret at tiltræde sit fedrene Hertugdømme Søndre-Halland. Hvorledes det hermed er gaaet til, vides slet ikke: Krønikerne tie derom, og der findes ingen Brevskaber, som oplyse det. Men at Kongen ingen ret Tiltro har haft til sine unge Halvbrødre og frygtet for, at de maaskee vilde gjøre sig uafhængige, eller give sig under Kong Valdemar, er man berettiget til at slutte deraf, at Falkenberg Slot just i dette Aar blev ødelagt, og Throtte Peterssøn, som hidtil var Befalingsmand der, forflyttet til Vardberg. I Fejde er det neppe skeet, men formodentlig paa Besaling af Kongen,

    Sidenefter have vi seet, at ved de paafølgende Forviklinger ved Kjøbet af Skaane m. m. kom der og til at hvile Gjeld paa Samsø (s. o. S. 143).

  1. Brevet er aftrykt i Monum. Livon. antiqua III. S. 41.
  2. Salgsbrevet er aftrykt sammesteds, S. 44, og Qvitteringen S. 48.
  3. See Brev af 4de November 1346, sammesteds S. 55.