og Tilbage-Reisen, nævnes ingensteds. En Maaned derefter var han atter i Stockholm og reiste i hele August Maaned omkring fornemmelig paa Retterthing i Sødermannland, Nerike og Østergøtland[1], indtil han mod Slutningen af August paany drog sydefter[2], saa at han midt i Maaneden befandt sig i Lagaholm i Halland[3]. Da havde han atter belavet sig paa en længere Fraværelse fra det østlige Sverige. Han lod nemlig den 26de August, formodentlig medens han endnu befandt sig i Vestergøtland, en Kundgjørelse udgaa om, at da flere, hvis Sager under hans sidste Borteværen vare blevne paadømte paa den af ham foreskrevne Maade, havde skudt sig fra Dommen og appelleret til ham, „som dog for Rigerne Sveriges og Norges Skyld ikke altid kunde være tilstede“, havde han nu indrettet en saakaldet Kongsnevnd af tolv Dommere i hver Lagsaga, deri hans Navn skulde dømme. Denne sidste Reise foranledigedes udentvivl af de hallandsk-danske Forhold, og det er at formode, at han ogsaa i Mai Maaned, efterat han havde gjort sit Testamente, eller i Juni, efterat han var kommen tilbage fra Tunsberg, havde været nede i Halland, maaskee endog i Skaane, forat megle mellem Kong Valdemar og Holsterne, og at overhoved Magnus’s hyppige Reiser frem og tilbage i denne Tid torde for en Deel staa i Forbindelse med Kong Valdemars Bevægelser og Foretagender. Denne driftige Fyrste var nemlig fremdeles utrætteligt beskjeftiget med at faa frigjort de enkelte Dele af Riget fra de Pantsettelser, der hvilede paa dem, og at faa de fremmede Herrer ud af Landet. I 1345 havde hans Mænd indtaget Nestved og Padeborg, siden drog hans Drottsete, Nikolaus Lembeke, over til Laaland og angreb de Slotte, som Holsterne der havde inde, saa at Grev Johan selv maatte komme dem til Undsetning med en megtig Hær[4]. Dette skete, medens Kong Valdemar selv var over i Estland, hvor han tilbragte flere Maaneder, lige fra Sommeren 1345 til Vaaren 1346, for at ordne sine forviklede Forhold til den tydske Orden og især for at tilendebringe de allerede for længere Tid siden med Ordenen indledede Underhandlinger om at selge den Estland[5].
- ↑ Alt dette fremgaar af Breve i det sv. Rigsarchiv; den 22de, 23de, 26de og 27de Juli var Kongen i Stockholm baade med Dronningen og med en stor Deel af sit Raad. Den 5te August var han i Bjursund paa Fode, den 11te August i Ørebro, den 18de i Grenna i Østergøtland.
- ↑ Den 22de og 23de August var han nemlig paa Gøkheem i Vestergøtland. Da var og flere af hans Raadsherrer, hvoriblandt Johan Christinessøn, tilstede.
- ↑ Han udstedte her et Brev, hvori han tillod Erkebiskopen i Uppsala aarligt at udføre af sin Tiende 50 Lester Korn toldfrit. Jvfr. Lagerbring S. 377.
- ↑ See især Detmar, ved 1346, ligesaa Chron. i Scr. r. D, T. VI. S. 526.
- ↑ Kong Valdemar sees at have udstedt Breve fra Reval lige fra 25de Juni
