Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/450

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
432
Magnus Erikssøn.

lader, befordredes ogsaa til Sysselmænd. I Regelen kan man vel antage, at de alle var idetmindste haandgangne Mænd.

Sysselmændenes og Lagmændenes Embedsstilling betragtedes som meget anseelig, især de førstes, da de repræsenterede Kongen og holdt bevæbnede, vaabenøvede Mænd som Huustropper ifølge Hirdskraaens Bydende. De førte sig ogsaa op, som det synes, med megen Stads og Bram, naar de rejste om i sine Sysler, havde store Følger, og fordrede endog, at Bønderne skulde gjøre Veitsler for dem (Skylde-Veitsler) ligesom for Kongen selv. Dette søgte vel Kong Haakon V. at hindre, idet han allerede som Hertug i sin Retterbot af 1287 for Ringerike og Hadeland (der vistnok udvidedes til de østlige Dele af Oplandene) udtrykkeligt erklærede Bønderne frie for alle Sysselmændenes og Lensmændenes Skylde-Veitsler, og siden som Konge i sin store Hirdforordning af 1308 befalede, at naar Sysselmanden og Lagmanden reiste om i Syslen for at skifte Lov og Ret, skulde hver af dem ikke have mere end to Svene paa Bøndernes Bekostning[1]. Men ikkedestomindre see vi, at deslige Skylde-Veitsler bleve fordrede lige under Kongens egne Øjne. Vi have ovenfor omtalt et Vidnesbyrds-Brev, optaget 1331 angaaende Hr. Hafthor Jonssøns Ret til Skylde-Veitsle paa Odinshov paa Raumarike. Af dette fremgaar det, at Giske paa Odinshov egentlig skulde holde en aarlig „Skylde-Veitsle“ for Sysselmanden mellem Juul og Kyndelsmisse og beverte ham fuldstændelig med femten Mænd, fem „Fanter“ og fem Jagthunde et Jevndøgn, men at han var kommen overeens med ham om at kunne affinde sig med Forpligtelsen ved at yde ham aarligt et Pund (Skippund) godt Havre-Malt af hver af sine tvende Gaarde og bringe det til Sudrheim[2]. Naar Sysselmanden nu paa den Viis skulde have een Dags Veitsle paa Odinshov, har han formodentlig anseet sig berettiget til og virkelig nydt lignende Veitsler rundt om paa de andre Gaarde i Syslen efter deres Størrelse, idet vel ofte flere mindre Gaarde vare fælles om en Dag; og hvis nu da tillige alle eller de fleste, der skulde holde Veitslen, i dens Sted ydede en vis Afgift i Varer eller Penge, maa Sysselmandens Indtægter derved have været overvettes store. Men det stred aabenbart imod hine Anordningers Bud, og da man paa den anden Side heller ikke vel kan antage, at den strenge og retfærdige Kong Haakon vilde have gjort en Undtagelse for Hr. Hafthor og seet igjennem Fingre med ham, fordi han var hans Svigersøn, maa man slutte, at Skikken har været altfor meget

  1. See Retterbot af 1291 og 98, Art. 11, Norges gl. L. III. S. 29, Forordn. af 1308, sammest. S. 76.
  2. D. N. I. 213.