Eivind Hallvardssøn, i 1332–35[1]; derpaa nævnes Thord Erikssøn 1340–43[2], Nikolas Paus i 1347[3], den forhen omtalte Sigurd Hafthorssøn 1347–48[4]. Paa Oplandene nævnes Erik Steinarssøn 1333[5] og var formodentlig i Embedet indtil ved 1336, da han forflyttedes til Skien. Efter ham nævnes Agmund Saxessøn, maaskee en Broder af Hr. Ulf Saxessøn, 1340–48 og maaskee længere[6]. I Ranafylke eller det egentlige Viken kjendes kun to Lagmænd i dette Tidsrum, nemlig Thoralde i Tiden omkring 1325, formodentlig den Thoralde Brandssøn, der 1329 kom til Oslo, og Jon Saulessøn, der nævnes sidst i 1339[7] – Jemtelands Lagmænd ere forhen omtalte. – Paa Orknøerne forekommer Sighvat Kolbeinssøn i den lange Tid mellem 1309 og 1330; han synes egentlig at have hørt hjemme i det vestlige Norge, hvor han idetmindste havde Besiddelser. Hans Efterfølger var Sigurd Sighvatssøn, der af Navnet at dømme var hans Søn[8].
Foruden disse Embedsmænd nævnes der ogsaa enkelte Andre, som man benyttede i offentlige Hverv, uden at man kan see, om de havde fast Ansettelse, og da i hvilken Egenskab. Nogle forekomme til andre Tider som Sysselmænd eller Lagmænd, men ei ved de Lejligheder, hvortil der her sigtes, og maa man næsten antage dem for underordnede Embedsmænd, anvendte i Kongsgaarden eller paa Fehirdens Contor. Saadanne ere f. Ex. i Nidaroos Arne Gjavvaldssøn, i Bergen den oftere omtalte Gunnar Raasvein, Ivar Oma, Helge Ivarssøn, Gunnar Hviit[9] o. fl., paa Østlandet Ingemar Ragnvaldssøn, maaskee en svensk Mand. Disse Folk udgjorde maaskee den Stok, hvorfra især Lagmændene siden bleve tagne, og erhvervede sig ved saadant Regjeringsarbejde Forretningsdygtighed og Indsigt i Loven. Flere af dem, hvorvel sjeldnere, som det
- ↑ Breve af 4de Nov. 1332 og 27de Jan. 1335, D. N. III. 165, 180.
- ↑ Breve af 14de Januar 1340 og 11te Dec. 1343, D. N. V. 133, 167.
- ↑ Brev af 12te Jan 1347, D. N. I. 303.
- ↑ Breve af 1ste Sept. 1347 og 7de Nov. 1348, D. N. I. 307. IV. 341.
- ↑ Brev at 11te Aug. 1333, D. N. II. 203.
- ↑ Breve af 1ste Marts 1340, D. N. I. 265, og af 19de Juli 1348, D. N. V. 202.
- ↑ Brev af 15de Der. 1339, D. N. V. 132. Her omtales Jon Saulessøn som den da fungerende Lagmand, og Thoralde som den, der havde været det for endeel Aar tilbage.
- ↑ Munkelivsb. S. 50. 108. 111. 138. 155, 65.
- ↑ Alle disse Mænd ere forhen omtalte. Ivar Oma var udnævnt til Ridder før 1351, thi i dette Aar betitles han saaledes af Paven, der under 14de Juli meddeelte ham og hans Hustru Ingerid Tilladelse til at vælge en egen Confessor, der kunde give dem fuld Absolution in articulo mortis.
