Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/440

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
422
Magnus Erikssøn.

Høvedsmand paa Baagahuus, tillige have været Fehirde; vi have ogsaa seet, hvorledes han – maaske netop af den Grund – lagde Beslag paa de af de pavelige Collectorer i Sverige 1328 indsamlede Penge og siden modtog Halvdelen deraf (s. o. S. 96). Usandsynligt er det heller ikke, at han siden, da han maaskee havde Tunsbergshuus i sit Verge (s. o. S. 188), ogsaa forestod Fehirdslen der. I 1340 var formodentlig Magnus Nikolassøn Fehirde paa Baagahuus[1].

Af Sysselmænd paa Haalogaland kjendes faa eller ingen. Det bestod idetmindste senere af flere Sysler, Throndenes, Ylves, Andanes, Lofotens, Steigens, Bodens (Bodø), og Alastahaugs[2], men det er nok muligt, at det endnu i denne Tid, hvormed vi her beskjeftige os, bestod af færre. Ved Thronskiftet synes Hr. Erling Vidkunnssøn at have haft Syslen der, da han i 1321 modtog Sagøre[3], og indtil han blev Drottsete. Noget senere finde vi Hr. Svaale Alvessøn (Reymare) som Sysselmand, og det er ikke usandsynligt, at han allerede var det længe før; men da man tillige seer, at han holdt en Ombudsmand nordenfor Breande (Brenden ved Ledingen), til hvis District ogsaa Vaagen hørte, synes det jo vistnok rimeligt, at ogsaa idetmindste en Deel af Egnen søndenfor Breande ligeledes hørte til hans Syssel, og at denne saaledes indbefattede i alle Fald baade Steigens og Lofotens Sysler[4]. Heller ikke vides der synderlig Beskeed om Sysselmændene i det Throndhjemske og paa Nordmøre. Naar vi i Januar 1322 finde Sigurd Jodgeirssøn, Olaf Hermannssøn, Arne Gjaavaldssøn, Jon Hemingssøn, Grande Hallvarssøn, Arnfin Sigurdssøn og Nikolas Sigurdssøn forsamlede paa en Hirdstevne i Nidaroos tilligemed Regjeringsmedlemmet Hr. Guthorm Kolbjørnssøn og Lagmanden Hr. Sigurd Jonssøn, kan man være temmelig sikker paa, at alle hine syv Mænd eller de fleste af dem var Sysselmænd, men man kan ej see i hvilket District[5]. Formodentlig var der en Sysselmand i hvert Fylke – vi finde saaledes i 1325 Hr. Brynjulf Agmundssøn og i 1334 en Arne Taure som Sysselmænd i Verdalen[6]. Muligt endog, at det store Naumdølafylke, der var deelt i to Halver, Overhalven og Ytterhalven, havde to Sysselmænd, en for

  1. Dipl. N. III. 202.
  2. Dette er Inddelingen ifølge Erkebiskop Aslak Bolts Jordebog fra Tiden omkring 1440.
  3. See Dipl. N. I. 163.
  4. Brev fra Vaagen af 3die August 1336, Dipl. N. IV. 376. Breandesund (nu Brendesund) nævnes i Aslak Bolts Jordebog fol. 141 (Udg. S. 95). Gaarden Ørarfjord siges at ligge ved dette Sund.
  5. Brev af 28de Januar 1322, D. N. III. 127.
  6. Breve af 2den Mai 1325 og 13de Marts 1334, D. N. III. 142. V. 99.