Fehirder synes at have været Mænd, der ellers ikke ragede synderligt høit op i Samfundet: de maa vel derfor have været dygtige Forretningsmænd.
Om Fehirderne i Nidaroos vides ej saa god Beskeed. Med Sikkerhed kjende vi ingen førend Hr. Baard Peterssøn i 1334[1], men det er ikke usandsynligt, at for ham enten Hr. Sigurd Jodgeirssøn eller Arne Gjavvaldssøn beklædte det. Efter Hr. Baard Peterssøn nævnes Thrond Krakessøn i 1338, og sandsynligviis endnu 1342[2], derpaa ingen førend Harald Nikolassøn, i 1346 og først i 1347[3]; han havde tidligere været Lagmand i Throndhjem, Sysselmand paa Valdres, og Lagmand i Oslo, det sidste endnu i 1344. Om Sommeren 1347 afløstes han af Bjørn Thoressøn[4], der forud var Lagmand i Nidaroos, tidligere for Frostathing. – Om Tunsbergs Fehirder vides endnu mindre; af dem kjendes kun Hr. Bjarne Audunssøn i 1319 og 1320, den føromtalte Sigurd Gautssøn ved 1343[5], og Matthias Thorgeirssøn, ved 1347[6]. I Oslo kjendes ikke med Sikkerhed nogen anden Fehirde ved disse Tider end Thorgils Smidssøn[7], formodentlig Søn af Ridderen Hr. Smid Erikssøn, i 1347; Aaret forud havde han været Sysselmand paa Ringerike. Fehirden i Oslo sees tillige at have været Befalingsmand paa Akershuus Slot, hvor altsaa Skatten forvaredes; men det maa da formodentlig have foraarsaget Kongen store Tab, at Akershuus, som vi have seet, en Tid var i Sigurd Hafthorssøns Besiddelse[8]. Naar Befalingsmanden paa Akershuus tillige var Fehirde, maa det samme have været Tilfældet med Befalingsmanden paa Baagahuus, og saaledes maa vel Hr. Ivar Agmundsøn i al den Tid, han var
- ↑ Br. af 20de Septbr. 1334, Dipl. N. III. 179. Br. af 3die December 1334, Dipl. N. II. 269.
- ↑ Udtrykkeligt nævnes han som Fehirde kun i Br. af 19de Mai 1338, D. N. IV. 234, men da han neppe hørte hjemme i den Egn, er det sandsynligt, at han beklædte Embedet, saa længe vi finde ham paa den Kant, og dette var Tilfeldet endnu den 30te Jan. 1342, da han kjøbte noget Jordegods af Erkebiskopen (D. N. II. 246). Han kaldes her slet og ret „Thrond Bonde“.
- ↑ Br. af 11te August 1346 og 21de Juni 1347, D. N. II. 276. I. 285.
- ↑ Br. af 22de August 1347, D. N. IV. 320.
- ↑ Brev af 21de September 1343, hvorved Sigurd Gautssøn paa Vardberg aflægger Kongen Regnskab for et Aars Indtægt i Tunsbergs Fehirdsle. D. N. II. 259.
- ↑ Br. af 28de September 1347, D. N. III. 248.
- ↑ Kong Magnus’s Testament af 15de Juli 1347. D. N. V. 193.
- ↑ At Fehirdsler: lige fra Borgens Oprettelse var paa Akershuus, kan man slutte allerede af Bestemmelsen i Privilegiebrevet for Mariekirkens Klerke af 1300, ifølge hvilket en Gjenpart skulde forvares „paa Akersnes“, altsaa i det kgl. Archiv eller Skatkammer. D. N. I. 92.
