den unge Konges Tilhængere heel betænkelig, især nu, da han var et Barn, og lange Tider udenfor Landet. Biskop Audfinn udstedte derfor den 1ste Februar 1320, vistnok .i den bedste Mening, hiin Bekjendtgjørelse, hvori han yttrede, at de viseste Mænd i Landet allerede oftere havde bebreidet ham at han taalte hiint Uvæsen, idet Folk satte sit Haab og sin Tro til Djevelens Bedrag ved at paakalde hiin Kvinde med store Løfter og megen Dyrken, som om hun var en Guds Martyr; thi hun havde kun faret med Falsk, og derfor med Rette lidt sin Dom, nemlig at blive brendt paa en Baal, hvor Forbrydere sedvanligviis plejede at henrettes; det var jo beviist, at hun var fød tyve Aar før Kong Eriks og Margretes Bryllup, og Erik var desuden da selv kun tretten Aar gammel; Kong Erik og Margrete havde ikke flere Børn, end en Datter, der skulde føres til Skotland, men døde paa Orknø mellem Henderne paa Biskop Narre, og i Nærværelse af de bedste Mend, som havde ledsaget hende fra Norge; Biskopen, Hr. Thore, og andre lod hendes Liig føre tilbage til Bergen, hvor hendes Fader selv lod Kisten optage, og, efterat have forvisset sig om at det var hans Datters Liig, dette begrave ved Siden af Moderen i Steenveggen paa Nordsiden af Choret: det var kun nogle Prester, der havde fundet paa at lade hiin Kone komme fra Lübeck, der var graaherdet og hvid i Hovedet. Biskopen forbød derfor strengeligt under Excommunications Straf at „dyrke hende med Offer, Pilegrimsferd, Faste, eller almindeligt Bønnehold“, men lovede derhos at han med gode Mænds Raad skulde lade Undersøgelser anstille for at erfare, om hun virkelig kunde gjøre Jertegn, hvilket dog endnu var ubeviist[1]. Det var denne Bekjendtgjørelse, som Biskopen lod sin Kirkes Chorsbroder, Arne Skolemester (Rector Scholæ) oplæse i Apostelkirken, hvilket Chorsbroderen i denne, Botulf Haakonssøn, med Voldsomhed søgte at hindre, men vistnok alene fordi han betragtede det som et Indgreb i denne Kirkes Rettighed og Verdighed, ikke af nogen Forkjærlighed for den falske Margretes Minde.
Det laa i Sagens Natur, at alle disse Misligheders Afgjørelse
- ↑ Dette merkelige Brev findes desverre kun i en daarlig halvdansk Paraphrase før Midten af det 15de Aarhundrede, optagen i Papircodex Antiq.Arch. Ms. Norv. et Isl. 84 fol. paa det kgl. Bibl. i Stockholm, og Suhm meddeler kun et unøjagtigt Udtog deraf XII. 27. 28. Dette Udtog er fulgt af mig ovenfor VI. 2. S. 345, da jeg da kun havde Adgang til Suhms Udtog; ved nu at undersøge selve Paraphrasen viser det sig, at der i denne virkelig staar „Hr. Tore“, ikke „Tire“; der siges udtrykkeligt, at Margrete døde „mellem Henderne paa Biskop Narve“, overhoved giver den Anledning til flere Berigtigelser, saaledes som det ved Sammenligning mellem det her ovenfor meddeelte Uddrag og hiint Sted vil fremgaa.
