gjorde imidlertid alle Forberedelser, for at drive Sagen med Kraft ved selve Curien, thi han beskikkede en af sine dygtigste Chorsbrødre, Paal Baardssøn, hvem vi i det følgende ville see at spille en fremragende Rolle, til sin Fuldmægtig, og lod ham reise til Paris, medgivende eller senere sendende ham, med sit Capitels Samtykke, 60 Mk. reent Sølv til at bestride sine Omkostninger, en efter Omstændighederne meget betydelig Sum, der viser, at han intet har sparet for at forsvare hvad han ansaa for sin Ret[1]. Desuagtet havde han vist al Grund til med nogen Ængstelse at imødesee den forestaaende Sammenkomst, hvor det faldt af sig selv, og desuden antydedes i hine Breve, at Stridsspørgsmaalene vilde komme til Behandling. Det er derfor ej usandsynligt, at han allerede nu underhaanden har søgt at vinde den mægtige Hertugindes Venskab, til hvis Parti han idetmindste senere har heldet. Ogsaa var den Bekjendtgjørelse, hvis Oplæsning i Apostelkirken gav Anledning til de i alle Fald meest iøjnefaldende og forargelige Scener, egentlig udsprungen af Iver for Kongehusets Legitimitet, eller kunde idetmindste udlegges saaledes. Den indeholdt nemlig et Forbud mod at valfarte til Retterstedet paa Nordnes, hvor den Kone fra Tydskland, der udgav sig for Kong Eriks Datter Margrete og Skotlands Tronarving, var bleven brendt for nitten Aar siden[2]. Thi den Tro var opkommen blandt Folket, næret, efter hvad det lader, af nogle Prester, at hun virkelig var den, hun udgav sig for, og at hun saaledes, som uskyldigt aflivet, var en hellig Martyrinde: man gjorde Valfarter til Stedet, hvor der efter en senere Angivelse endog skal være opført en Kirke, offrede Gaver dertil, og viiste overhoved sin Andagt paa en Maade, der maa have forekommet
- ↑ Paal Baardssøns Sendelse erfares af et i Bartholiniana E. S. 107 indført og af Suhm XI. i Udtog meddeelt Brev af 16de Marts 1326, hvor Audfinn omtaler, at han for ser Aar siden (altsaa 1320) havde sendt den ovenanførte Sum til Paris, for at bestride Paals Omkostninger. Heraf kunde det maaskee synes, som om Paal allerede tidligere var kommen til Frankrige, hvor han studerede; men Brevet No. 138 i Dipl. Norv. II viser, at han endnu den 19de Juli 1320 ej var kommen længer end til Brügge i Flandern. De 60 Mi. reent Sølv svare til noget over 5000 Sp. efter de nuværende Forhold.
- ↑ See ovenfor, IV. 2. S. 345.
paa en Gang, og vel med samme Bud. Thi Signar, om hvem de isl. Annaler udtrykkeligt melde, at han blev udvalgt til Biskop i 1320, og saaledes nys maa være bleven indviet, opholdt sig just, som man af Brevets Indhold seer, i Nidaroos, vistnok i denne Anledning. Han taler i dette Brev til Audfinn aldeles som en Beskyttet til sin Velynder, og takker ham derhos, fordi han havde skjenket Tømmer til et Chor i hans Cathedralkirke paa Kirkebø. Og da hans Titel „Broder“ betegner ham som Klostergeistlig, kan der saaledes neppe være nogen Tvivl om, at han har været en Munk fra Bergen, snarest fra Jonskirken eller Halsnø, hvilken Audfinn med sit Capitel ifølge den Ret, Bergens Biskopsstol paastod, har udvalgt til Biskop paa Færøerne.
