Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/417

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
399
1320–1345. Anseede Ætter. Bolte-Ætten.

nævntes til Riddere i Anledning af Dattersønnen, Magnus Erikssøns, Fødsel. Han var ligeledes en af de Raadsherrer, der deeltoge i at afslutte Egtepagten i Vardberg 1321 mellem Kong Magnus’s Syster Euphemia og Albrecht af Mecklenburg, ligesom han ogsaa var tilstede paa Rigsmødet i Oslo 1323, da Hr. Erling blev udnævnt til Rigsforstander. Det er ogsaa omtalt (s. o. S. 75), hvorledes han maaskee kunde være den Hr. Haakon, deri 1326 sluttede Fredstractaten med Novgorod. Siden forekommer han hyppigt i offentlige Documenter og som en virksom Deeltager i Statsanliggender. Vi have ovenfor seet, hvorledes han en kort Tid, efter Urolighederne i 1333 og 1334, bevarede Rigsseglet og indseglede Kongebreve i Kongens eget Fravære, medens Hr. Ivar Agmundssøn var Drottsete (s. o. S. 160). Hr. Haakon var formodentlig Sysselmand paa Ringerike omkring 1342, eller maaskee endog i hele denne vestre Deel af Oplandene, idetmindste nævnes i hiint Aar en Hr. Haakon som Indehaver af denne Verdighed[1]. Det sidste Aar, hvori vi høre noget fra Hr. Haakon, er 1345, og sandsynligviis er han død kort Tid efter[2]. Hans Hustrues Navn kjendes ikke, ligesaalidet veed man, om han efterlod nogen Søn, uagtet dette slet ikke er usandsynligt; vist er det, at han havde idetmindste tre Døttre, af hvilke den ene, Jomfru Elin, som det ovenfor (S. 196) er omtalt, ved Kongens egen Foranstaltning blev festet til Jon Assurssøn, men døde førend Bryllupet kunde finde Sted. Den anden, Cecilia, egtede, som vi ligeledes have nævnt, først Erik Viljamssøn af Torge paa Haalogaland, og siden, da han var død paa en Udenlandsrejse, den nysnævnte Jon Assurssøn, hvortil Kongen selv skaffede Dispensation hos Paven. Denne hendes anden Mand døde allerede før 1346, og hun egtede tredie Gang Hallvard Jonssøn Næver til Refvol paa Raumarike, hvilken hun ogsaa overlevede i mange Aar, og efter hans Død thingede sig ind i Nonneseter (1360). Vi erfare af et Gavebrev af hende til Mariekirken i Oslo, at hun ejede meget Gods i Oslo Hered, paa Raumarike, Ringerike og Hedemarken[3]. – Den tredie Datter af

  1. Dipl. N. IV. 266. Der synes nemlig ikke paa denne Tid at have været nogen anden Hr. Haakon, end denne. Bi see ham desuden i 1343 paa Oplandene, bitrædende Biskopen, der i Egenskab af Sysselmand skal afgjøre en Sag. Dipl. N. I. 287.
  2. Dipl. N. II. 267.
  3. Om Hallvard Næpa see Smll. IV. 574–579. Det paavises her, at Cecilia levede endnu 1392. Dipl. N. IV. 440. Hendes her opregnede Besiddelser, som hun skjenkede til Mariekirken i Oslo, var Vodin (Vojen) i Aker; Reptalaker paa Ringerike, Nytel paa Hedemarken, Austbø paa Sande paa Blake, Augunsrud, Njordarin paa Fit, Berg paa Aker, alle paa Raumarike, og ¼ i Dagsgaarden i Oslo.