og gav i sit Testamente nedre Grannes til Chorsbrødrene for sin og sin Faders Sjæl[1]. Herimod gjorde Hr. Baard Indsigelser, og Sagen kom til Paakjendelse for den stavangerske Biskop Erik, der tildømte Chorsbrødrene Grannes under Forbehold, at Erkebiskopen bekræftede Dommen. Dette er da og formodentlig skeet, thi Chorsbrødrene beholdt fremdeles Grannes. Det er forhen nævnt, hvorledes Hr. Baard med de øvrige tilstedeværende Lagmænd deeltog i Paadømmelsen af Tiende-Sagen i 1328 og dømte Svein Klerk i Brevebrudsbod, fordi han havde indgaaet Forliig med Biskopen, medens den kongelige Lagmand Guthorm Kolbjørnssøn endog vilde have dømt ham til Ubodemand. Baard maa ved sin Død have været en meget gammel Mand, og en af de faa Tilbagelevende af Kong Haakons Regjeringsmænd, der var oplærte i hans og Kantsler Aakes politiske Skole.
Til disse høre ogsaa Hr. Haakon Agmundssøn, hvilken vi allerede oftere have haft Anledning til at nævne. Han forekommer allerførst blandt de Hirdmænd, der var med at besegle Fredstractaten til Kjøbenhavn af 17de Juli 1309; i 1320 var han derimod som Ridder og Rigsraadsmedlem tilstede ved Høvdingemødet i Bergen og optraadte her, som det allerede ovenfor er nævnt (S. 28), i Egenskab af Ombudsmand for Arvingerne efter den næste Aar forhen afdøde Hr. Ragnvald Aslakssøn. Formodentlig var da ogsaa Hr. Haakon selv en af disse Arvinger, hvilket er saa meget sandsynligere, som man af det Vaaben, der findes paa hans Sigill, seer, at han hørte til den throndhjemske Familie Bolt, hvori Navnene Agmund og Aslak var meget hyppige, ligesom man af den Omstændighed, at Ragnvald efter sit eget før Døden yttrede Ønske blev begraven i Christkirken i Nidaroos, saavelsom hans Hustru, Fru Ragnhild, maa slutte, at ogsaa han var en Thrønder[2]. Det Sandsynligste bliver derfor, at Hr. Ragnvald har været Hr. Haakons Farbroder. Formodentlig var Hr. Haakon en af dem, der i 1316 ud-
- ↑ Dipl. N. IV. 169.
- ↑ Om Ragnvald Aslakssøn og Hr. Aslak Ragnvaldssøn, der formodentlig var hans Fader, see ovf. IV. 1. S. 478, 479. Bolternes Vaaben var et paa langs tvedeelt Skjold, med en halv Lilje i højre, to Sporer i venstre Felt, see Samll. III. S. 64.
hild, medens dog ogsaa dennes Mand Hr. Nikolas Munaanssøn nævnes. Altsaa havde Magnhild været gift baade med Arnbjørn, Margretes Fader, og med Hr. Nikolas. Nu kan man i Brevet ej ret see, hvilken af disse begge der var den ferm, thi ogsaa Hr. Nikolas omtales som død, men af den omstændeligere, at Arnbjørns Datter Margrete, Baards Hustru, allerede da var død efter sandsynligviis at have været gift med ham i mange Aar, maa man slutte, at hendes Fødsel ligger for langt tilbage, til at hun kunde være Datter af Fru Magnhilds anden Mand.
