Stevne, hvorved to Mænd fra hvert Sogn i hele Jemteland fremmødte, hele Almuen for den Vanheder, de havde tilføjet ham ved at lade Klagebrevet gaa til Kongen og Raadet: han har altsaa anseet dem alle deelagtige deri. Men de Indstevnte svarede paa Almuens Vegne, at de slet ikke vidste, hvad der stod i Brevet, og at det aldrig havde været deres Hensigt at træde deres Sysselmands Ære for nær i stort eller smaat, klagende meget over dem, der bevarede Landskabets Segl og dicterede Brevet, at de forraadte baade Landet og Sysselmanden med deres Bagtalelse og Usandferdighed: de havde ikke samtykt i andre Artikler end nogle, der indeholdt en Bøn til Kongen om Landets Tarv med Hensyn til Skat og Kjøb. (30te Decbr. 1347)[1]. Hermed var dog ikke Sagen endnu ganske afgjort, thi i det følgende Aar maatte Kongen sende to særskilte Ombudsmænd for at paadømme alle Stridigheder mellem Nikolas og Almuen. Disse indkaldte nu den Mand, der havde haft Landskabets Segl at forvare, da Brevet blev skrevet, for sig til det almindelige Thing, kaldet Jamtamót, som Ugen efter Gregoriimesse hvert Aar plejede at holdes ved Berg paa Frosøen[2]. Manden heed Gunnar paa Vambestad. Han mødte frem og blev nu dragen til Ansvar, fordi han havde beseglet Brevet, i hvilket det blandt andet stod, at Nikolas havde ødelagt Landet saaledes, at det vilde blive ubebygget, saafremt han lenger skulde blive i Embedet. Gunnar maatte erkjende, at han baade havde haft Seglet, og at Brevet ej blev oplæst for Almuen før Beseglingen, og heller ikke senere førend det blev fremlagt for Kongen. Da nu den tilspurte Almue fremdeles negtede al Deelagtighed heri, og Gunnar ej kunde bevise Rigtigheden af hiin Paastand, blev han dømt i en Bod af 3 Mkr. Guld. Nogle faa Dage senere udstedte de samme det Vidnesbyrd, at de hørte Nikolas baade paa Mots-Thinget, Lyktar-
- ↑ Dipl. N. II. 287.
- ↑ Dette saakaldte Jamtamót (Jemternes Møde) holdtes, som man ved at sammenligne en Mængde Breve indbyrdes kan see, paa den ovenanførte Tid, ved Berg, eller som det heed „under Berg“ paa Frøsøen. Denne Uge kaldtes móts–vika (Mødesugen). Tydeligst fremgaaer det af to endnu utrykte Breve i det svenske Rigsarkiv af 1345, det ene indeholdende en Dom af Sysselmanden og Lagmanden over Nikolas Hallsteinssøn, hvori det udtrykkeligt anføres, at denne betalte noget Jordegods m. m. i Bøder, det andet indeholdende Qvittering for den samme Udbetaling; det første er dateret Fredag efter Gregoriimesse, det andet Fredag i Motsveken, aabenbart paa samme Dag, 18de Marts. Derfor er Brevet No. 429 i Dipl. N. 111. urigtigt henført til 20de Juni 1380; det er nemlig udstedt paa Onsdag i Jamtamot, altsaa 21de Marts.
opnævntes til Dom, var formodentlig norske, skjønt det ikke saa godt kan sees af Navnene.
