Haakon sandsynligviis esterfulgtes i Syslen af sit Søn Stig Haakonssøn paa Mannvik. Det eneste officielle Brev, der haves fra ham, er en Drabsberetning, udstedt paa Mannvik d. 21de Februar 1332[1]. Efter Stig Haakonssøn fulgte Hr. Ivar Agmundssøn, formodentlig i 1335. De første Breve der vedkomme hans Embedsvirksomhed som Sysselmand ere fra hans Ombudsmand Bjørgulf Astessøn paa Mærdin, det ene er dateret Bruggaberg (nu Brunkeberg i Thelemarken) den 6te Marts 1336, det andet udstedt fra Bratsberg ved Skidan, 6 Dage senere[2]. I det første, udstedt af Bjørgulf alene (Hr. Ivar synes endnu at have haft sit Tilhold i Tunsberg) bekjendtgjør han, at han i Erstatning eller Bod for Arvingerne efter en vis Helge Thorgeirssøn, der var bleven feldet i en Kamp med en Bjørgulf Hudfat, som dog ogsaa selv var kommen til Skade, og, som det synes, senere død af sine Saar, udtog af dennes Bo 20 Mkr., hvormed Helges Arvinger ifølge en af Hr. Ivar selv meglet Overeenskomst skulde lade sig nøje. Af det andet Brev, som han udstedte i Forening med to andre Mænd, sees det, at en vis Thorleif, formodentlig paa et Thing eller ved et offentligt Møde, havde viist sig opsætsig mod Hr. Ivar, truet ham, ja endog angrebet ham, af hvilken Aarsag Hr. Ivar havde ladet ham sette i Fangenskab paa Bratsberg[3]. Men siden havde en anden af Hr. Ivars Ombudsmænd, ved Navn Jon Baardssøn, formodentlig den befalende paa Bratsberg i hans Fraværelse, frigivet Thorleif imod Borgen af Bonden Salve paa det nærliggende Limin, der indestod for, at Thorleif skulde indfinde sig i Tunsberg 14 Dage efter anden Paaskedag og der underkaste sig Haugathings Dom for Truselen og Angrebet, samt svare Hr. Ivar den ham tilkommende Ret. Udeblev han, skulde Salve med sit Gods svare Kongen sin Ret og Klagerne hvad der tildømtes dem, men blev der intet Forlig, skulde Thorleif vende tilbage til Fængslet. Ligeledes maatte Erik, Thorleifs Broder, der ogsaa havde deeltaget i Forbrydelsen, stille Borgen for, at han skulde indfinde sig i Tunsberg. Herom udstedte hine tre Mænd Vidnesbyrd. Man maa heraf slutte, at Ivar i Førstningen af sin Embedstid har mødt nogen Modstand af Bønderne, men med
- ↑ Dipl. N. I. 215.
- ↑ Dipl. N. II. 216. 217. Bjørgulf kalder sig ikke Lensmand, men Ombudsmand, aabenbart fordi han var i en højere og mere anseet Stilling end Lensmændene; hans Søn Atle blev endog, som vi ville see, selv Sysselmand efter Hr. Ivar (Dipl. N. I. 34). Det er tydeligt, at Bjørgulf har været etslags Vicesysselmand, da Hr. Ivar vel ofte var fraværende i Statsanliggender og desuden en Tidlang havde Tunsbergs Syssel eller en Deel deraf.
- ↑ Bratsberg, efter hvilken Syslen eller Lehnet, siden Amtet, senere benævntes, maa saaledes allerede nu have været Sysselmandens Residens.
