Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/363

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
345
1335–1344. Reservationer og Provisioner i Masse.

skopsvalg og Erkebiskopernes Confirmation derpaa, ugyldige; og under Kategorien af „ledigværende ved det apostoliske Sæde“ henførtes alle Embeder, hvis Indehavere enten døde eller afsattes eller befordredes til andre Embeder ved selve Curien eller inden en Omkreds af to Dagsreiser derfra[1]. Naar saaledes en valgt Erkebiskop eller Biskop, der sedvanligviis var Indehaver af flere Prælaturer eller Canonicater, blev indviet ved Curien, hjemfaldt alle disse Beneficier, de være sig i Norge, Spanien eller England, eller hvorsomhelst, til Pavens Forføjning. Desuden vedblev han og særskilt at forbeholde sig mange enkelte Embeders Besættelse ved næste Vacance, især Biskopsstoles, og at meddele Exspectance paa ringere Beneficier. Stundom decreteredes Reservation ogsaa efter Vacancens Indtrædelse, saaledes ved den uppsalske Biskop Peters Død 1341, da Benedict erklærede, at han reserverede sig selv Besættelsen, forbydende Capitlet at befatte sig med Valget[2]. Benedicts Eftermand Clemens den 6te bekræftede først strax efter sin Ophøjelse hiin Forfatning af Benedict med Hensyn til de Embeder, der under denne var blevne ledige, men endnu ej besatte, men siden lod han og for sit eget Vedkommende en lignende Generalreservation udgaa. Der skete saaledes to Slags Reservationer, de særskilte, der vedkom enkelte Embeder, hvortil og Exspectancebreve kunne regnes, og de almindelige, der vedkom alle ved det apostoliske Sæde ledigblivende Embeder. I første Tilfælde gjaldt endnu den lovlige Disposition, saalænge ingen Reser-

  1. See Clemens den 6tes Bekræftelse af Benedicts Decret i Reg. Clemens VI. Comm. An. I. (trykt i Theiners Polonia Sacra I. 454). Sedvanligviis pleier man at tage Ordene apud sedem apostolicam vacare som en Ordvending uden anden Betydning, end at Embedet var ledigt, men utallige Buller vise det modsatte. Derfor finde vi ogsaa i Bekræftelses- eller Provisions-Buller vedkommende Biskopsstole fra Benedict den 12tes Tid nøjagtigt anført, om den forrige Indehaver døde apud sedem, eller andensteds, medens tidligere intet derom anmerkedes, da det ikke gjorde noget til Sagen. Vi finde saaledes i Clemens den 4des Bekræftelse af Erkebiskop Jons Valg, dat. Viterbo 24de Juni 1268, kun „Sane Nidrosiensi ecclesia pastoris solutio destituta; i Honorius d. 4des Bekræftelse af Jørunds Valg, dat. Rom 15de Febr. 1287, kun: Nidr. Ecclesia per obitum bonæ memoriæ Johannis archiepiscopi Nidrosiensis vacante; i Johannes d. 22des af Erkebiskop Eilivs Valg, dat. Avignon 4de Decbr. 1310: ecclesia Nidr. per oditum bon. m. Jerundi &c. sol. pastoris destituta; men derimod allerede i samme Paves Bekræftelse af Paal Baardssøns Valg tilføjes, hvor Eilivs Død omtales: „qui in partibus illis diem clausit extremum“, hvilket viser, at denne Skjelnen mellem Embedernes Ledighed ved eller udenfor Sædet allerede var forberedet af Johannes. I et Brev fra Urban den 5te af 10de Jan. 1364 (Chron. r. Mann. S. 175) sees endog med Hensyn til Abbed- og Prior-Embeder at være bestemt, at Besettelsen skulde ansees som tilkommende Paven, naar Indehaveren døde inden to Dagsreiser fra Curien.
  2. Pavebrev af 3die Oct. 1341. Regest. Bened. XII. Comm. an. ep. 421.