Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/350

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
332
Magnus Erikssøn.


ligviis fik han og de forlangte Indulgenser, især da Kirken nu trængte til Understøttelse, om end intet Brev derom nu er os opbevaret[1]. Desverre ophører denne private Brevvexling allerede med Aaret 1341, Aaret før hans Død[2], og fra de følgende Tider er der ingen Kilde til Fedrelandets Specialhistorie, som endog i fjerneste Maade kan settes i Liighed med denne.

Det er forhen nævnt, at Erkebiskop Paal om Vinteren 1337–38 havde indkaldt sine Lydbiskoper til et Provincialconcilium i Nidaroos, der skulde holdes tidligt om Vaaren, og, som det synes, forenes med et Høvdingemøde, hvor Kongen selv skulde være tilstede, men at denne Plan gik overstyr, og at Erkebiskopen derfor udsatte Conciliet til Laurentsvake den 10de August. I den Skrivelse af 28de April, hvorved han indkaldte Biskop Haakon, og formodentlig ogsaa de øvrige Biskoper, til Conciliet, yttrede han, at saadanne Concilier egentlig burde holdes hvert Aar, naar ikke uundgaaelige Hindringer forbød det[3]. Heri havde han ogsaa paa en vis Maade Ret, forsaavidt enhver af Lydbiskoperne strengt taget var forpligtet til engang om Aaret personligt eller ved Fuldmægtig at besøge Metropolen, ligesom ogsaa alle Biskoper i visse Mellemrum paa samme skulde besøge Curien, de fra Norden hvert andet eller tredie Aar[4]. Men det var ikke bestemt, at disse Besøg ved Metropolen eller Curien skulde være samtidige for alle Biskoper af een og samme Provins, og derfor var det altid nødvendigt for Erkebiskoperne, naar de vilde have et Concilium istand, ligefrem at sammenkalde dette. Biskop Haakon, der paaberaabte sig sin langvarige Sygdom, anholdt om Fritagelse, og gav tvende af sine Chorsbrødre, Haavard Jonssøn og Halldor Jonssøn, Fuldmagt til at møde i sit Sted (28de Juli)[5]. Men der er allerede nævnt, at Erkebiskopen selv „paa Grund af indtrufne Omstændigheder“ tilbagekaldte Indkaldelsen, saa at der altsaa ikke det Aar blev noget Møde. Vi have ligeledes seet, hvorledes der i 1339 sammenkaldtes et Høvdingemøde til Baagahuus først den 15de August, siden den 18de September,

  1. Regest. Benedict. XII. Commun. an. IV. p. I. ep. 157, No. 63.
  2. Man kjender intet Brev fra Biskop Haakon yngre end 28de Mai 1342, og til dette Aar henføres hans Død i de isl. Annaler. Formodentlig indtraf den da om Høsten, see nedenfor.
  3. See Barthol. E. 418.
  4. Forpligtelsen hertil plejede at indføres i Biskops-Eeden. Man erfarer af andre Skrivelser, at de nordiske Biskoper vare pligtige at besøge Curien hvert andet Aar, naar Paven havde sin Residens nordenfor Alperne, men hvert tredie Aar, naar han residerede søndenfor.
  5. Dipl. Norv. IV. 235.