Følgen er, at de enten altfor seent kunne tiltræde Tilbagereisen, eller og at de, som kun havde tænkt at tilbringe een Vinter hos Eder, maa tilbringe to. Da dette ej kan tilstedes, bestemme vi herved, at I hvert Aar inden Olafsvake fyrre skal have betalt hvad I skylde de Fremmede, i modsat Fald skulle I udrede en Bod af 24 Alen for hvert Hundrede, halvt til os og halvt til Creditor. Skeer Betaling heller ikke til den Dag, og Creditor klager, skal Sysselmanden eller hans Ombudsmand med fire andre af ham selv valgte gode Mænd uden foregaaende Søgsmaal og Dom af Skyldnerens Gods udtage og tilvejebringe Betalingssummen med opløbne Omkostninger, og dertil en Mark, halvt til os og halvt til Creditor. Undlade Sysselmændene eller deres Ombudsmænd dette, da skulle de miste Syslen og alle andre Veitsler, de maatte have fra os, samt være forvissede om vor fulde Unaade[1]. Formodentlig maa denne Paamindelse have hjulpet, siden vi virkelig see Skibe fra Norge hyppigere ankomme til Island, end før. Drottseten og de øvrige verdslige og geistlige Magthavere var vel tillige saa meget mere interesserede i denne Sag, som idetmindste mange af dem havde Skibe, der foor paa Island. Man seer saaledes, at Hr. Erling ejede „et Islandfar“, at ligeledes Biskop Haakon ejede en „Busse“, hvormed Biskop Jon kom fra Island 1338, af andre Skibe nævnes „Stedjekollen“, der upaatvivleligt hørte hjemme paa Stedje i Sogn, Lysebussen, der maa have tilhørt Lysekloster, Agvaldsnesbussen, Postolasuden, der sandsynligviis tilhørte Capitlet ved Apostelkirken i Bergen. Naar saa mange Skibe findes navngivne, er man berettiget til at slutte, at der blandt dem, der ej udtrykkeligt nævnes, ogsaa har været mange andre, som tilhørte Stormænd i Norge[2]. Endvidere tales der om Islandsfarere i Throndhjem, der ved en Dom af 1341 udtrykkeligt forpligtedes til at yde Tiende af Skreid, Tran og Svovl[3].
De mange Afskrifter, der fra denne Tid findes af Sagaer og andre eldre Verker, viser, at Interessen for den fedrelandske Literatur og Historie som overhoved for Videnskabelighed i Almindelighed endnu var ret levende hos Islændingerne, om det end maa erkjendes, at denne Interesse mere viste sig i Vedligeholdelsen og Afskrivningen af hvad man alle-
- ↑ Thormod Torvessøns Hist. Norv. IV. S. 459. Her angives ikke Datum og Udstedelses-Sted, men der siges kun i Korthed, at Forordningen er af Aaret 1331, hvilket i sig selv er meget sandsynligt, siden Paal Cantsler udtrykkeligt nævnes. Brevet er skrevet af Paal Klerk. Det er endnu ikke udgivet paa Norsk, og kjendes derfor næsten alene af Th. Torvessøns latinske Paraphrase.
- ↑ See om Hr. Erlings Skib Munkelivsbogen S. 66, om de øvrige Annalerne ved 1335, 1343, samt det ovenfor anførte Brev fra Biskop Haakon til Sira Arne af 5te Der. 1338.
- ↑ See Dipl. N. II. 225. Den ene af disse var fra Leren, den anden fra Selbo.
