Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/33

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
15
1319. Magnus tages til Konge i Sverige.

dømme, valgte af de øvrige; heller ikke skulde den anvendes til andet Øjemed end det, hvori den var paalagt. Endvidere lovede de, at de alle og hver især skulde staa Drottseten Matthias, eller den der blev hans Eftermand, bi i at overholde Ret og Retfærdighed i Riget, indtil Kongen selv blev myndig[1]. Den højtidelige Hylding har maaskee fundet Sted den følgende Dag, siden Valget ogsaa etsteds henføres til denne[2]. Saaledes var da den Artikel i Unionsacten, der lovede at Magnus skulde være tagen til Konge inden 1ste August, allerede opfyldt, og da vi saa tidligt som den 28de Juli finde ham og Raadsherrerne i Ljodhuus, hvor han ifølge Unionsacten skulde være tilstede inden 1ste August, er det tydeligt, at man maa have tiltraadt Reisen med ham umiddelbart efter Hyldingen. I Ljodhuus gav paa hiin Dag saavel Hertuginden, som Drottseten Hr. Matthias og 11 andre Riddere samt de øvrige Medlemmer af Raadet deres Forsikkring om at holde og haandhæve de Friheder og Privilegier, som Konger og Fyrster hidtil havde givet den svenske Kirke og Geistlighed, og Paven bekræftet[3]. Formodentlig skete dette først nu, fordi man ikke havde faaet Tid dertil i Uppsala, især da Hertuginden ej her var tilstede. Hvilke de norske Herrer var, som efter Unionsactens Forskrift indfandt sig i Ljodhuus for at føre den unge Konge til Norge, nævnes ikke, kun erfarer man, at endeel norske Prælater endnu den 23de vare paa disse Kanter, idet de paa Baagahuus Slot i Forening med Biskoperne Karl af Linkøping og Benedict af Skara aftalte nogle Bestemmelser angaaende Beregningen og Oppebyrgslen af Pavetienden[4]. Muligt, at disse Prælater, som forøvrigt ej navngives, hørte til den norske Deputation, muligt og, at deres Sammenkomst med de svenske Biskoper var en af Kongens Afhentning ganske uafhængig Sag og at han paa den Tid allerede forlængst var afhentet[5]. Vi vide kun, at Magnus før den 27de August maa være kommen til Tunsberg, thi paa

  1. ↑ Dipl. Sv. 2199.
  2. ↑ See Scr. R. D. I. 395. Ellers nævner ogsaa de visbyske Minoriters Chronicon 8 Juli, sammest. 258.
  3. ↑ Dipl. Sv. 2200. Her staar vistnok ikke udtrykkeligt, at Kongen var med, men naar man betænker, at han skulde være kommen til Ljodhuus inden 1ste August, og saavel hans Moder, som Drottseten befandt sig der, kan der ej være mindste Tvivl om at de have medbragt ham.
  4. ↑ Dipl. Sv. 2204. [Wikikildens note: Fonotens plassering på siden fremgår ikke av den trykte teksten].
  5. ↑ Hvad der kunde tale for dette, er den Omstændighed, at Biskopen af Skara, der den 23de var hos de norske Prælater paa Baagahuus, var d. 17de hjemme i Skara, hvilket kunde antyde, at de Raadsherrer, der fra begge Lande synes at have mødt sammen i Ljodhuus, allerede da var reiste hver til sit. Dog maa det erindres at Skara var saa nær ved Ljodhuus og Baagahuus, at man i Hast kunde reise frem og tilbage.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_norske_Folks_Historie_2-1.djvu/33&oldid=197502»