blevet vedtaget, uagtet intet bestemt Lovbud kan paavises derfor[1], ja Lovbogen endog tvertimod intet saadant forudsetter, at der skulde være to Lagmænd ad Gangen, en for Nord- og Vest-Fjerdingen, en anden for Syd- og Øst-Fjerdingen. Dette begyndte allerede, som vi have seet, ved Foreningen med Norge og den nye Lovbogs Antagelse og vedblev med faa eller ingen Afbrydelser. Der gaves Lagmænd paa Island, der kun fungerede paa et Aar, uden dog at afgaa ved Døden, og siden igjen beklædte Lagstolen, hvad enten det nu var, fordi de fandt Embedet byrdefuldt, eller fordi man ovenfra ej havde ret Tillid til dem og ansaa det tryggere hyppigere at skifte. En Hr. Grim Thorsteinssøn i Stavaholt, om hvem forresten intet nærmere vides, var saaledes Lagmand paa Sønder- og Østerlandet fra 1319–1320, siden paa Nord– og Vestlandet fra 1330–1334, og atter sammesteds fra 1346–1350. Længere varede det med Gudmund Sigurdssøn, hvis Fader, Sigurd Gudmundssøn ligeledes havde været Lagmand; efterat han havde beklædt Verdigheden for Nord- og Vestlandet fra 1302–13l8, finde vi ham siden som Lagmand syd- og østerpaa fra 1321 til 1340. Om den gamle Snorre Narvessøn, der fra 1320 til 1329 var Lagmand Nord og Vester, fortælles der kort og godt, at han i sidstnævnte Aar lod sønderskære Vebaandene paa Althinget, en af de største Forbrydelser, der endog kunde begaaes af en Privatmand, og hvis Udførelse ved Lagmanden selv, der skulde vaage over Retten og Thingfreden, derfor vidner om en næsten utrolig Hensynsløshed, og tillige forudsetter voldsomme Sammenstød paa Thinget, hvorom Aarbøgerne intet nævne. Men han blev ogsaa det følgende Aar afsat[2] og efterfulgtes af Hr. Grim Thorsteinssøn, der nu for anden Gang, i fem Aar, beklædte Verdigheden. Hans Eftermand blev Peter Halldorssøn, der beholdt Embedet i ti Aar, og i de fem sidste af disse havde Thord, en Søn af hiin Egil Salmundssøn paa Reykjaholt, Snorre Sturlassøns Systersøn, hvorom der tidligere er berettet, været hans Collega for den sydlige og østlige Fjerding. De kongelige Hird-
- ↑ See Not. 1 i ovennævnte Afhandl. S. 4.
- ↑ Hvor lidet man regnede hans Forbrydelse, viser noksom deraf, at han samme Aar, han blev afsat, var i den anseede Gisle Philipssøns Bryllup tilligemed Biskop Jon, og Hirdstjorerne Ketil og Erik Sveinbjørnssøn (Isl. Annaler S. 232, 234).
gjennemsnitlig 1 i 7 Aar, men da af disse 11 een fungerede i 18, en anden i 20 Aar, en tredie i 12 Aar, bliver der for de øvrige 30 Aar 8, altsaa 1 i 3½ Aar; paa Syd- og Østerlandet var der fra 1272 til 1350 femten, altsaa een for hvert 5te Aar, men da en af disse sad i 17, en i 10, og en i ti Aar, tilsammen 38 Aar, bliver der for de øvrige 41 Aar tolv, altsaa gjennemsnitlig 1 i 3½ Aar.
