Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/318

Denne siden er korrekturlest

300

Magnus Erikssøn.

vedtaget paa det Møde, hvorved Forsikkringsbrevet er udstedt, og hvor ganske vist Raadet eller en Deel deraf maa have været tilstede, saavelsom Kongen selv. Denne, der endnu den 30te Mai var paa Vardberg^[1], begav sig i Juni til Sødermanland, til et stort Biskops- og Høvdinge-Møde i Telge^[2], og drog derfra først i Juli over Arboga og Skara vestover til Baagahuus^[3], men gjorde dog, som det synes, umiddelbart efter Mødet paa Baagahuus en Skyndereise til det østlige Sverige, skjønt han havde udnævnt en ny Drottsete, Ridderen Nikolas Thuressøn; vi finde ham nemlig den 1ste August i Vesteraas^[4], og 14 Dage derefter var han dog atter i Vesten, nemlig i Lagaholm i Halland, hvorfra han siden begav sig ned til Skaane og tilbragte her omtrent en Maaneds Tid^[5]. Hensigten med denne Frem- og Tilbage-Reisen var maaskee især at opdrive Penge til Bestridelsen af alle de Forpligtelser, som hvilede paa ham: og det lykkedes ham virkelig ogsaa paa Mødet i Telge at faa Løfte om et betydeligt Laan af Geistligheden, som ikke engang

↑ Dipl. Sv. 3787, 3788. Det sidste Brev er vel ikke udtrykkeligt dateret fra Vardberg, men da det foregaaende af 29de Mai er dateret derfra, og begge vedkomme Lübeck, er det klart, at de ere udstedte paa eet og samme Sted.
↑ See Dipl. Sv. 3796, 3797. Disse Breve ere udstedte fra Telge den 27de Juni, og i det sidste forekommer Ordene „in concilio Telgensi, communicato concilio (rettere consilio) venerabilium patrum dominorum episcoporum ac consiliariorum nostrorum dilectorum regni Sveciæ. Da slige Møder plejede at berammes til en vis større Festdag, er det tydeligt, at dette Møde her maa have været berammet til St. Hans-Dag den 24de Juni. Den 30te Juni sees Kong Magnus, ledsaget ak flere geistlige og verdslige Raadsherrer, at have opholdt sig paa det nærliggende Thynnelsø, Dipl. Sv. 3798–3802.
↑ Den 2den Juni var han i Strengnes (Dipl. Sv. 3803), den 3die i Arboga (samst. 3803:, den 8de i Skara (3808); da var han saa nær ved Ljodhuus og Baagahuus, at det er øjensynligt, at han var paa Vejen hidhen, saa at man kan ansee hans Nærværelse her, (som desuden falder af sig selv), aldeles vis, uagtet den ikke udtrykkeligt omtales.
↑ Dipl. Sv. 3815. Var det ikke fordi, at dette Brev udtrykkeligt siges at være udstedt „Arosiæ in præsentia nostra“, kunde man fristes til at antage det udferdiget af den nye Drottsete i Kongens Navn, siden denne nævnes som Vidne, og siden der besegles med et eget Segl, kaldet sigillum ad causas, Domsseglet. Men hiint Tillæg viser, at Kongen virkelig var der og saaledes maa være reist temmelig hurtigt frem og tilbage.
↑ Fuldmagten til at underhandle om Fred med Herrerne i Estland er dateret fra Lagaholm d. 15de August (Dipl. Sv. 3807), den 25de August var Kongen paa Tumathorp i Skaane (smst. 3826)„ 31te Aug. og 1ste Sept. paa Træleborg i Skaane (smst. 3830 og 3831), 10de og 11te Septbr. i Helsingborg (smst. 3832, 3833), 20de Sept. atter i Lagaholm (smst. 3846) og 3die Oct. paa et Sted kaldet Herland tilligemed Dronningen og flere Herrer, aabenbart paa Vejen til Uppland (3850); 7de og 9de Novbr. var han paa sin Gaard Valby, formodentlig nærved Niseberge Kloster (smst. 3855, 3866), og 11te Novbr. i Ørebro (Dipl. N. V. 174, Dipl. Sv. 3858).

[1] Dipl. Sv. 3787, 3788. Det sidste Brev er vel ikke udtrykkeligt dateret fra Vardberg, men da det foregaaende af 29de Mai er dateret derfra, og begge vedkomme Lübeck, er det klart, at de ere udstedte paa eet og samme Sted.

[2] See Dipl. Sv. 3796, 3797. Disse Breve ere udstedte fra Telge den 27de Juni, og i det sidste forekommer Ordene „in concilio Telgensi, communicato concilio (rettere consilio) venerabilium patrum dominorum episcoporum ac consiliariorum nostrorum dilectorum regni Sveciæ. Da slige Møder plejede at berammes til en vis større Festdag, er det tydeligt, at dette Møde her maa have været berammet til St. Hans-Dag den 24de Juni. Den 30te Juni sees Kong Magnus, ledsaget ak flere geistlige og verdslige Raadsherrer, at have opholdt sig paa det nærliggende Thynnelsø, Dipl. Sv. 3798–3802.

[3] Den 2den Juni var han i Strengnes (Dipl. Sv. 3803), den 3die i Arboga (samst. 3803:, den 8de i Skara (3808); da var han saa nær ved Ljodhuus og Baagahuus, at det er øjensynligt, at han var paa Vejen hidhen, saa at man kan ansee hans Nærværelse her, (som desuden falder af sig selv), aldeles vis, uagtet den ikke udtrykkeligt omtales.

[4] Dipl. Sv. 3815. Var det ikke fordi, at dette Brev udtrykkeligt siges at være udstedt „Arosiæ in præsentia nostra“, kunde man fristes til at antage det udferdiget af den nye Drottsete i Kongens Navn, siden denne nævnes som Vidne, og siden der besegles med et eget Segl, kaldet sigillum ad causas, Domsseglet. Men hiint Tillæg viser, at Kongen virkelig var der og saaledes maa være reist temmelig hurtigt frem og tilbage.

[5] Fuldmagten til at underhandle om Fred med Herrerne i Estland er dateret fra Lagaholm d. 15de August (Dipl. Sv. 3807), den 25de August var Kongen paa Tumathorp i Skaane (smst. 3826)„ 31te Aug. og 1ste Sept. paa Træleborg i Skaane (smst. 3830 og 3831), 10de og 11te Septbr. i Helsingborg (smst. 3832, 3833), 20de Sept. atter i Lagaholm (smst. 3846) og 3die Oct. paa et Sted kaldet Herland tilligemed Dronningen og flere Herrer, aabenbart paa Vejen til Uppland (3850); 7de og 9de Novbr. var han paa sin Gaard Valby, formodentlig nærved Niseberge Kloster (smst. 3855, 3866), og 11te Novbr. i Ørebro (Dipl. N. V. 174, Dipl. Sv. 3858).

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]