de her ovenfor nævnte Byer og Landskaber, som udgjorde den til Kong Haakons Underholdning henlagte Deel af Landet, og hvad der følgelig blev tilbage for Kongen, det var altsaa da først og fremst Haalogaland med Skatlandene, dernæst sex Fylker af Thrøndelagen, Jemteland og Herdalen, Oplandene med hele Viken, Ryfylke og Egdafylke, samt de mindre Byer, der ej havde særegne Lagmænd[1]. Dette bestyrkes ogsaa baade af den ovenfor omtalte Ordning af Indtægterne, som Kong Magnus allerede for flere Aar siden havde truffet eller idetmindste forberedt, hvorved han forbeholdt sig selv Haalogaland med Skatlandene[2], og af den Landskabsfordeling, der tidligere havde fundet Sted mellem Kong Erik og Hertug Haakon, hvorved netop en Deel af Skatlandene tilligemed Ryfylke og en stor Deel af Viken kort til at udgjøre en Part for sig[3], samt endelig af de Foranstaltninger, Kong Magnus sees ved denne Tid at have haft fore med Hensyn til de kongelige Indtægter af flere Fehirdsler og Districter, og hvorom der nedenfor vil blive handlet[4]. Forsikkringsbrevets Hovedindhold er følgende: „at saasom Kong Magnus med Samtykke af Rigsens Raad i Norge har givet sin yngre Søn Kong Haakon Kongenavn i Norge med en Deel af Landet (með einum hluta lands í Noregi), under saadanne Betingelser, som nævnes i de derom udstedte Breve, saa love de allesammen paa sin Tro, Sandferdighed og Ære, at de skulle være samme Kong Haakon hulde og troe Tjenestemænd til al Heder, Lydighed og Føjelighed, efter hvad de ere sin rette Norges Konge“skyldige, saasnart han selv tager Rigsstyrelsen i Norge, efter sin Faders Anordning, saaledes som denne lyder, forbeholdt og uskadt indtil den Tid al Kong Magnus’s Magt og Myndighed baade over Land og Thegner i Norge; kan det indtreffe, at Kong Haakon falder fra uden egte-
- ↑ Nærmere betegnet, faldt saaledes paa den anden Deel, foruden de vestlige Skatlande: Haalogaland med Finmarken, hele Ind-Thrøndelagen, Strindafylke og Orkdølafylke, Nordmørafylke og Raumsdal, hele Ryfylke og Egdafylke med Tilbehør, samt hele Viken og Oplandene, paa Stæderne Oslo og Tunsberg nær.
- ↑ See ovenfor, S. 240. Da Magnus siden, som det heder, i 1350 overdrog sin Søn Norges Rige, kun forbeholdende sig Haalogaland med Skatlandene, er han saaledes gaaet et Skridt videre i fine Indrømmelser; Haakon blev da, som det vil sees, paa en vis Maade stillet under en egen Formynderregjering, og da behøvedes ej alene mere til Hofholdning og Styrelsens Omkostninger, men det var og nødvendigt, at saameget som muligt af Riget var samlet.
- ↑ S. o. IV. 1. 547.
- ↑ Her ville vi kun foreløbigt paapege, hvorledes Kongen i 1344 og de følgende Aar lod optage Lister over Krongodset i Viken, see Dipl. N. IV. 278, 279, 305; det er egentlig en Fortsættelse af de samme Foranstaltninger, hvis Begyndelse betegnes med Optagelsen af Inventariet paa Baagahuus, og som igjen synes at staa i Forbindelse med Flytningen til Vardberg.
