Vidkunnssøn, Ivar Agmundssøn, Jon Hafthorssøn, Haakon Agmundssøn, Agmund Guthormsøn, Ulf Saxessøn, Riddere, og Sigurd Hafthorssøn, Bjarne Erlingssøn, Agmund Finnssøn, Gerd Smidssøn og Eiliv Eilivssøn, Svene[1]. Disse Herrer bevidnede, at samme Dag, 15de August, da de traadte sammen i Raad med Kong Magnus, Konge af Norge, Sverige, Skaane og Halland, hørte de ham erklære, at han nu efter frivilligt Overlæg havde besluttet, hvad de forud havde indstændigt og samdrægtigt villet anholde om, nemlig at udnævne sin yngste Søn, Junker Haakon, til Konge over hele Norge, hvortil al deres Hu stod; ledet derfor af den himmelske Naade og til Fredens bedre Bevaring mellem sine Sønner og begge Riger, erklærede og indsatte han herved Junker Haakon til Konge over Norge og Skatlandene, og gav ham Norges Rige med Skatter og Skyld og al kongelig Heder m. m. De (Herrerne) godkjendte derfor, eftersom Kongens og Prælaternes derom udstedte Breve nærmere forklarede, med Glæde dette Skridt, og antog herved samme Junker Haakon for sig, Arvinger, Venner og Tilhængere til Konge over hele Norges Rige, lovende ham og hans Moder Dron-
- ↑ Naar vi her ikke see Hr. Finn Agmundssøn nævnt, men derimod hans Søn, da er det vel, fordi Hr. Finn enten nys var død eller saagodtsom laa paa sit Yderste, thi de isl. Annaler henføre hans Død til 1343. Han nævnes allersidst i et Brev, udstedt i Stavanger 18de Marts 1343, Dipl. N. V. 162.
derfor de verdslige Herrers Brev ved begge Lejligheder har været affattet kortere og med Henviisning til Prælaternes, medens derimod idetmindste de svenske Prælaters Brev ej omtaler de verdslige Herrers, der dog nødvendigviis maa have været udstedt, hvad man kan skjønne alene deraf, at hele Raadet og enkelte By-Deputerede var tilstede. I Not. 38 til Werlauffs Afhandl. om Unionen mellem Norge og Sverige (Nord. Tidsskr. III. S. 537) omtales en Optegnelse af Arne Magnussen, ifølge hvilke denne skulde have seet den Originalact med Underskrifter og Segl, „hvor tillige Eriks Udnævnelse omtales“. Dette er noget dunkelt; sandsynligviis mener Arne Magnussen kun det ovenfor omhandlede Document, udstedt af de norske verdslige Herrer, som indtil de senere Tider kun kjendtes af Langebeks Afskrift, efter hvilken den er trykt hos Suhm, XIII. 788 og i Samll. V. 575, men som endnu findes i det danske Geheimearchiv heel og holden, og efter hvilken Orig. den er aftrykt i Dipl. N. II. 258, og i Dipl. Sv. 3725. Hvilke de norske forsamlede Prælater var, er, som sagt, vanskeligt at sige, men eet maa dog merkes, hvad der nedenfor nærmere vil blive omtalt, at i 1343, formodentlig om Sommeren, indviedes ikke færre end ser nye Biskoper, og dette maa have foranlediget en Forsamling af de fleste af Landets Biskoper tilligemed andre højtstaaende Geistlige, ved hvilken Forsamling da og den her omhandlede Sag sandsynligviis har været afgjort og Skrivelsen udstedt. Af de islandske Annaler S. 260 sees, at de to nysindviede islandske Biskoper kom til Island, den ene den 7de September, og den anden den 20de September: dette antyder en Afreise fra Norge i de første Dage af September og passer godt med, at Sammenkomsten, hvorved de indviedes, kan have fundet Sted omkring den 15de August.
