mellem Kongerne, saasom Landraadesag, Forræderi eller andre, skulle tre Biskoper og tre Riddere eller Svene fra hvert Rige inden 12 Uger efter Paaklage sammentræde i Helsingborg forat afgjøre Sagen, og om de ej kunne blive enige, udnævne en dansk og en svensk Mand til at afsige den endelige Kjendelse; derhos foreskrives ogsaa, hvorledes Fremgangsmaaden skulde være i ringere Sager, alt til at forebygge ny Krig og ny Blodsudgydelse. Blandt Forloverne for Magnus, der beseglede den af ham udstedte Gjenpart, var foruden Erkebiskop Peter og to svenske Biskoper ogsaa Hr. Ivar Agmundssøn, maaskee som Repræsentant for det norske Raad; de øvrige verdslige Herrer vare svenske Riddere og een Sven[1]. Ved Siden heraf udstedte Kong Valdemar flere Breve for at sikkre Magnus og den svenske Krone Besiddelsen af de nys erhvervede Lande. I det første af disse Breve[2] erkjender Kong Valdemar nu at have solgt hele Skaane, hele Halland, Bleking, Lister og Hveden med Slotte, Befæstninger, al kongelig Ret og Myndighed o. s. v. for sig og sine Efterkommere til Kong Magnus, i Alt for 49000 Mk. br. Sølv, kølnsk Vegt, samt ogsaa at have modtaget denne Sum, nemlig a) 34000 Mk., som Kong Magnus allerede havde betalt til Grev Johan for Skaane, Bleking, Lister og Hveden, b) 8000 Mk. Sølv, som Valdemar selv havde faaet for Søndrehalland m. m. (s. o. S. 245, 265) og c) 7000 Mk., som afqvittedes derved, at Kong Magnus overlod ham Kjøbenhavns Slot[3], som han selv havde erhvervet for denne Sum (s. o. S. 277); derhos erklærer han Erkebiskopen, den hele Geistlighed og alle øvrige Indbyggere i de saaledes afhændede Landskaber fri for al undersaatlig Pligt mod den danske Konge og Krone, overantvordende dem aldeles til Kong Magnus, hans Efterfølgere og den svenske Krone. Hvis Kong Valdemar eller Efterfølgere søge at bryde Freden eller trænge sig over Øresund og forurolige den svenske Konge i Besiddelsen, da skulle inden 12 Uger de nærmeste tre Biskoper og tre verdslige Herrer fra hver Side træde sammen i Helsingborg og efter anstillet Undersøgelse dømme den danske Konge til en Bod af 30000 Mk. Sølv; vil denne unddrage sig dette, skulle de sex, eller i alle Fald de tre svenske Biskoper, lyse ham i Bann. Alt dette bekræftedes ved fire Biskoper og mange andre geistlige og verdslige Mænds samt flere By-Communers Forløfte. I et andet; Brev[4] erklærede Kong Valdemar, at alle de Breve, som Kong Mag-
