skulde have tilbagevirkende Kraft[1]. Der fulgte siden en Række af andre Friheds-Bekræftelser og Beskyttelsesbreve, ogsaa for Sveriges Vedkommende[2], og den 30te Mai 1344 sluttede Magnus i Vardberg endog et Forbund med de fem østersøiske Stæder til Sørøveriets Undertrykkelse i de nordiske Farvande, hvorved han forbandt lig til at udruste sex Langskibe, og Stæderne ligeledes se.r paa deres Side[3].
Imidlertid var der og sluttet særskilt Fred med Estland og Reval (5te Sept.)[4], og Forhandlingerne i Vardberg om de endelige Fredsbetingelser skulde tage sin Begyndelse. Men Valdemar, som netop nu var optagen af Feider med de tydske Slotsherrer paa Sjæland, og den 26de September havde lidt et Nederlag ved Flaskemølle[5], anholdt om Udsættelse, først til 21de October, saaledes at han, Kong Magnus og de paa begge Sider udseede Befuldmegtigede da skulde mødes i Helsingborg, der laa saa meget nærmere[6]. Dette vedtoges ogsaa af Kong Magnus, men endda skete der en ny Udsettelse, saa at det endelige Møde ikke fandt Sted førend omkring den 18de November, dog nu igjen efter den første Bestemmelse i Vardberg. Her saa man nu en Forsamling, talrigere og mere glimrende, end man maaskee paa lang Tid havde seet nogen i Norden. Fra Sverige mødte, foruden Kongens Befuldmegtigede, Erkebiskopen i Uppsala og de fleste øvrige svenske Biskoper, Abbeder eller deres Fuldmegtige, og de verdslige Raadsmedlemmer; fra Danmark ledsagedes Kong Valdemar af flere Biskoper, Abbeder og mange verdslige Herrer, og heller ikke Norge synes at have været urepræsenteret, idetmindste var Hr. Ivar Agmundssøn tilstede. Resultatet af Forhandlingerne paa dette Møde var flere Breve, de fleste daterede den 18de November, hvorved Freden mellem begge Riger og Kong Magnus’s Besiddelse af Landskaberne østenfor Øresund nu maatte ansees for sikkret. Først og fremst indgik Kongerne Magnus og Valdemar en Overeenskomst dateret 18de November, hvori det bestemtes, at i alle store og vigtige Sager
- ↑ Lüb. Urk. B. II. 788. Hvorfra fik desuden Kongen de 7000 Mk., som han betalte Markvard Stove for Kjøbenhavns Taarn? Ligeledes betalte han Knut Folkessøn 200 Mk. Skaansk for Sylvesborg m. m. i Skaane, Dipl. Sv. 3750.
- ↑ For Anklam d. 18de Okt. Dipl. Sv. 3737; for Lübeck 29de Mai 1344 2–3, samst. 3787 1 Sept. 1344, hvorved Lübeckerne faa Tilladelse til at besejle Neva, Dipl. Sv. 3830, o. s. v.
- ↑ Lüb. Urk. B. II. 801. Dipl. Sv. 3788.
- ↑ Dipl. Sv. 3728. Herved er dog at merke, at dette Brev maaskee ved urigtig Datering i den over 200 Aar sildigere og overhoved fejlfulde tydske Oversettelse (Originalen er nemlig ej til) kan være henført til 1343 istedetfor 1344, see Noten til Dipl. Sv. 3817, Vol. 5, S. 285.
- ↑ Chron. i Scr. R. D. VI. S. 524.
- ↑ Dipl. Sv. 3736.
