seet det Øjeblik, da Kongen fik sin anden Søn. Dette skete omsider, som det synes, i den anden Halvdeel af Aaret 1340[1], og om vi ikke allerede deraf, at denne Søn blev kaldet Haakon efter Magnus’s Moderfader, turde slutte, at han var bestemt til Norges Trone, fremgaar dette i alle Fald deraf, at Kongen strax sendte Sønnen til Norge for der at opdrages. Nu skulde vel efter de norske Tronfølgelove altid den eldste Søn følge Faderen paa Tronen, og da Sverige var etslags Valgrige, Norge derimod et Arverige, var jo strengt taget ogsaa her Muligheden forhaanden til, at hiin Successionsorden kunde iagttages, eftersom det stod de Svenske frit at vælge den yngre Søn til sin Konge. Alligevel maa man antage, at der herom allerede fra først af ikke har været Tale, men at Bestemmelsen har været den, at der nu skulde grundes tvende nye selvstændige Konge-Linjer, hvorved man følgelig maatte gjøre Undtagelser fra de bestaaende Successionslove. Og da nu Kong Magnus paa fedrene Side tilhørte Sverige, var det ogsaa i sin Orden, at hans eldste Søn bestemtes for Sveriges Trone; derfor blev han vel og opkaldt efter Kongens Fader, med den svenske Nationalhelgen St. Eriks Navn, medens den anden, allerede fra Fødselen bestemt til Norges Trone, fik det norske Kongenavn Haakon og sendtes til Norge. Men denne Udsigt til, at Rigerne skulde faa hver sin Konge, og maaskee og om føje Tid hvert sin særskilte Bestyrelse, har formodentlig bidraget til at berolige Gemytterne, idet man dog nu øjnede Enden paa den mislige Tilstand, saa at endog de Utaalmodigere indtil videre slog sig til Ro og ej lod det komme til voldsommere Udbrud. Ogsaa hermed Hob det maaskee i Forbindelse, at Kongen nu flyttede til Vardberg og forbeholdt sig Indtægterne af Haalogaland og Skatlandene til umiddelbar Oppebyrgsel. Han kan maaskee have givet et foreløbigt Tilsagn om, at hvert Rige med det første skulde faa sin særegne Bestyrelse, medens han ledede det Hele fra Vardberg af, midtvejs
- ↑ Naar Kongesønnen Haakon blev fød, nævnes ligesaa lidet udtrykkeligt, som naar hans eldre Broder Erik kom til Verden. Men vi have seet, ovenfor S. 229, at Erik maa have været født i Begyndelsen af 1339, medens Haakon endnu ikke var født sidst i Juni 1340. Men da det nu heder hos Olaus Petri, at der kun var omtrent eet Aar imellem dem, kan Haakon ej verre født senere end 1340, med mindre man ogsaa antager dette Udsagn, der dog vist maa grunde sig paa eldre, nu tabte, Notitser, for ugyldigt. Imidlertid bestyrkes den Angivelse, at Haakon var fød 1340, baade deraf, at han i 1355 tiltraadte Regjeringen som myndig, hvilket ej kan være skeet før hans fyldte 15de Aar, og at det i det Brev af 15de August 1343, hvori de norske Rigsraader vedtog at tage Haakon til Konge, heder, at han havde været opdragen i Norge, hvilket dog ej kunde siges, hvis han ikke havde tilbragt idetmindste henved tre Aar i Landet. Da saavel denne Vedtagelse, som Haakons senere Regjeringstiltrædelse regnes fra 15de August, er det ikke usandsynligt, at denne Dag netop var hans Fødselsdag.
