der i Kongens egen Familie indtruffet en glædelig Begivenhed, som vel kunde være skikket til at styrke hans Mod og oprejse hans Haab, medens den derimod maatte være et Tordenslag for Hafthorssønnerne. Dronning Blanche, med hvem han nu allerede havde været gift i over tre Aar uden at have haft Børn, fødte nemlig en Søn, der i Daaben fik Navnet Erik efter Kongens Fader. Dette synes at være skeet i Løbet af Marts Maaned, saaledes at Bjarne, som just da var hos Kongen, kunde underrette Biskop Haakon derom i et Brev, hvilket denne modtog den 2den April: det samme Brev, hvori han meldte sin Reise til Kongen og anmodede Biskopen om at komme til Mødet[1]. Nu var altsaa Tronfølgen sikkret i Kong Magnus’s egen Linje, og der var saaledes nu endnu mindre Udsigt til, at Agnes Haakonsdatters Linje skulde kunne komme paa Tronen, end hidtil: en Omstændighed, der, hvor smaa end Hafthorssønnernes Udsigter dertil ogsaa forhen kunne have været, især efter Euphemia Eriksdatters Giftermaal med Albrecht af Mecklenburg, dog neppe kan have undladt at smerte en saa ærgjerrig Mand, som Sigurd Hafthorssøn aabenbart maa have været[2]. Hvorom alting er, maa man antage, at denne Begivenhed har givet Anledning til mange nye For-
- ↑ Dette sees af Biskop Haakons oftere omtalte Svarskrivelse af 11te April paa samme Brev (Samll. V. 137); der staar: „Vi erfarede ogsaa det om vor Fru Dronning Blanche og hendes Søn Junker Erik, hvortil Gud give god Lykke“. Disse Udtryk ere af det Slags, at de umuligt kunne andet end henpege til en Meddelelse i Bjarnes Brev om, at Dronningen havde faaet en Søn, og at Moder og Barn befandt sig vel, især da der aldrig i Biskop Haakons tidligere Breve er Tale om Erik. I det Brev, som Biskop Haakon skrev til Erling, Bjarnes Fader, den 21de Marts, og hvori han melder, at han den 12te fik Brev fra Kongen, veed han endnu intet om Kongesønnens Fødsel, og klager derimod over, at han ej paa lang Tid havde hørt noget fra Bjarne, altsaa er det klart, at han fik hiin vigtige Efterretning med Bjarnes Brev den 2den April, og Eriks Fødsel har saaledes vel fundet Sted i Begyndelsen af Marts 1339. Dette passer ogsaa dermed, at der ifølge Olaus Petri’s formodentlig paa eldre Kilder grundede Udsagn skal have været et Aar eller deromkring imellem Brødrene; men Haakon var endnu ikke fød d. 28de Juni 1340, hvad man kan see af Dipl. Sv. 3500, hvor der tales om „Junker Erik og de Børn, Kongen og Dronningen herefter kunne faa“. Er altsaa Haakon, hvad man med Hensyn til hans Myndighedserklæring maa antage, fød om Eftersommeren eller om Høsten 1340 (ved Midten af August), kan Erik ej være fød tidligere end 1339. Hvor Erik er fød, vides ikke, thi om vi end sinde Kongen om Julen 1338 i Skaane, i Febr. 1339 i Skara, og i April derefter i Stockholm, er det ej derfor sagt, ja ej engang sandsynligt, at Dronningen i sin nærværende Forfatning fulgte med paa alle disse Steder. Det rimeligste er, at hun den hele Tid er forbleven paa eet Sted, og da vel i Stockholm.
- ↑ Herved kommer det nu vistnok meget an paa, om Albrechts og Euphemias Sønner, hvis Fødselsaar man ej kjender, allerede paa den Tid var fødte.
