hvor de vilde, at indfinde sig hos Kongen, underhandle og dagthinge med ham, og frit begive sig bort.
Vi see her, at Kongen og de forbundne Herrer underhandle med hinanden ganske som de vare sideordnede, ikke som en Konge maatte tænkes at forhandle med Undersaatter: et Tegn paa, at han har følt sig meget afmægtig og tildeels ydmyget. Strax efter dette Stilstandsmøde lod saavel han, som Herrerne ifølge Dagthingningens Artikel 2, Anmodning udgaa til de øvrige anseede Mænd i Norge om at indfinde sig til de bestemte Underhandlinger i Baagahuus. Allerede den 15de Marts fik Biskop Haakon i Bergen Brev derom baade fra Kongen og Hr. Ivar. Kongen skrev, at han havde gjort dette til Almuens Nytte og Gavn; han haabede derfor, at Biskopen ikke vilde unddrage sig fra at møde, men uden nogen Hinder indfinde sig, saa sandt han vilde gjøre noget for hans og Rigets Skyld. Ogsaa Hr. Ivar bad og raadede ham, at han endelig maatte komme[1]. Det faldt af sig selv, at ogsaa Erkebiskopen indkaldtes, samt formodentlig ogsaa de øvrige Biskoper, saavelsom Hr. Erling og andre[2]. Bjarne Erlingssøn drog allerede den 5te Marts til Kongen, der paa denne Tid maaskee var i Stockholm, i alle Fald i Sverige[3]; Bjarnes Hensigt var sikkert at benytte sin Indflydelse til at styrke Kongen i hans gode og fredelige Hensigter og hindre ham fra at begaa Uforsigtigheder. Ogsaa han bad Biskop Haakon i sine Breve paa det indstændigste om at komme. Biskopen svarede ham i et Brev af 11te April, „at han gjerne vilde være der, hvor han kunde stifte nogen Nytte, Bjarne til Behag og Norges Rige til Heder og Ære, hvorom han nærmere skulde give mundtlig Besked, naar de fandt hinanden“[4]. Dette Svar var egentlig noget undvigende, og det lader til, hvad ogsaa det, som senere skete, bekræfter, at Biskopen ikke har ventet sig saa særdeles store Resultater af Underhandlingerne, og derfor helst ikke vilde have noget med dem at gjøre, medens han dog for det første ikke vilde give noget bestemt Afslag, især da det er umiskjendeligt, at man netop har ventet sig meget af Biskop Haakons Nærværelse paa det forestaaende Møde, da han stod sig saa særdeles godt baade med Kongen og med de fornemste misfornøjede Herrer.
Men imidlertid, og som det synes kort efter Mødet i Skara, var
- ↑ Biskop Haakons Brev til Hr. Erling, Samll. V. 136.
- ↑ Dette siges udtrykkelig i nysomtalte Brev, desuden see vi siden, at Erkebiskopen virkelig drog afsted.
- ↑ Bjarnes Reise til Kongen omtales i B. Haakons Brev af 11te April, Samll. V. 137. Den 9de April idetmindste var Kongen i Stockholm, Dipl. Sv. 3417.
- ↑ Samll. V. 137. 138.
