Eders og Eders Venners Ære, faa at I næst Gud henvendte størst Kjærlighed til Eder selv og Eders Heder, ideligen havende for Øje den berømmelige Slægt, hvoraf I stammer, og hvorledes I efter bedste Evne kan ære og pryde den, saa at det bliver Gud selv og alle Eders Venner, som derefter stunde, til Heder. Heller ikke tvivle vi om, at I jo med Guds Naade vil saa gjøre, og vi anbefale Eder idelig at have i Tankerne det Vers, I saa længe har kunnet: „quidquid agas, prudenter agas, et respice finem!“ (Alt hvad du gjør, det gjøre du klogt, og hav Enden for Øje!)[1]. Det er tydeligt at see, at Biskopen har skrevet dette Brev med et bekymret Sind. Under disse Omstændigheder kunde der ikke være Tale om at holde noget Concilium i Nidaroos, som Erkebiskopen først havde tænkt paa, idet han den 28de April, da det maatte være ham klart, at der ej vilde blive noget af Høvdingemødet, sammenkaldte Biskoperne til Laurentiidag den 10de August[2]. Men allerede den 25de Mai søgte Biskop Haakon om Fritagelse, paa Grund af den Sygdom, hvoraf han nu faa længe havde været plaget[3]; lignende Andragender ere vist ogsaa indkomne fra flere af de andre Biskoper, og Enden blev, at Erkebiskopen i den allersidste Tid, som Biskop Haakon udtrykte sig „paa Grund af tilfeldige, der snarere kunde kaldes uheldige Omstændigheder“, tilbagekaldte den hele Indkaldelse[4]. Saaledes stod nu Sagerne uafgjorte hen lige til Aarets Udgang. Kongen var, som det allerede er nævnt, ved Midten af November Maaned i Skaane, og synes heller ikke der at have faaet bragt Alt, hvad han ønskede, paa det Rene. Det var maaskee for en stor Deel af Lede til alle disse Ubehageligheder, at den gamle, anseede Hr. Paal Erikssøn, forhen Merkesmand, og som nylig havde faaet et ikke ringe Beviis paa Kongens Yndest og Gavmildhed, tænkte paa at lade sig indklæde blandt Brødrene i Predikeklostret i Oslo, og hans Hustrue at lade sig optage i Nonneklostret sammesteds[5].
- ↑ Samll. V. 133.
- ↑ Indkaldelsesbrevet findes i Bartholiniana E. 418, jfr. Biskop Haakons Brev af 15de Mai, Smll. V. 1338.
- ↑ Samll. V. 119.
- ↑ Endnu den 28de Juli sendte Biskop Haakon Befuldmægtigede, Dipl. N. IV. 235, og Samll. V. 125; altsaa maa Tilbagekaldelsen fra Erkebiskopen først efter denne Tid være indløben. Det Brev til ham, hvori Biskop Haakon erkjender at have faaet den, er udateret, Samll. V. 126.
- ↑ Dette anføres udtrykkeligt, skjønt rigtignok kun som et Rygte, i Biskop Haakons Brev til Hr. Erling, skrevet sidst i Novbr. eller først i December 1338 (Samll. V. 133); hans Ord ere: „der siges ogsaa – dog ej i Breve, men blot mundtligt, paa Grund af en Yttring af Hr. Hallkell, hvis Sven nylig kom fra Viken –, at Hr. Paal har ladet sig indklæde som Predikebroder i Oslo, og at hans Kone skal være Nonne sammesteds“. Imidlertid finde vi
