Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/241

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
223
1338. Raadslagninger mellem Høvdingerne.

og ugift; nu havde han en Hustru, hvis Indflydelse, der i alle Fald med Hensyn til Rigernes Financer ej synes at have været den bedste, maatte modarbeides. Hr. Ivar Agmundssøn begav sig strax til Hr. Erling, der endnu opholdt sig paa Østlandet, og forblev hos ham i nogle Dage, ganske vist for at aftale Forholdsregler. Erling modtog ham paa det venligste, men synes fremdeles at have vægret sig ved personlig at tage Deel i hvad man havde fore, derimod sluttede hans Søn Bjarne sig til de Misfornøjede, skjønt dog, som det synes, mest for at varetage Kongens Tarv og anvende sin Indflydelse hos denne til Sagens Ordning paa bedste og fredeligste Maade. Det kan heller ikke slaa fejl, at Ivar har raadslaaet med Hafthorssønnerne, der begge deeltog i disse Bevægelser, fornemmelig Sigurd, der altid nævnes ved Siden af Ivar som Partiets anden Leder, og maaskee endog har været dets egentlige Hoved. Derpaa drog Ivar til Bergen, hvor han ankom den 14de Mai, neppe uden at han og havde været inde paa Hestbø hos sin Broder Finn[1]. Hans Hensigt var vistnok at raadslaa med Biskop Haakon og flere af de verdslige Stormænd paa disse Kanter. Nogen Tid efter indtraf ogsaa Hr. Erling med hele sin Familie, hvoriblandt, som det synes, den unge Bjarne, og det er nu at formode, at Biskopen, han og hans Søn samt Hr. Ivar have haft alvorlige og langvarige Raadslagninger om, hvad Bjarne skulde gjøre, thi Erling forblev i Bergen idetmindste til henimod Midten af September. Men Enden blev dog, at de lod Bjarne sejle østover for at indfinde sig til et Møde, som de Misfornøjede synes at have berammet i Tunsberg, medens Erling drog nordefter, enten til Stovreim eller Giske, og forblev her indtil Videre, maaskee for at holde sig saa langt afsides som muligt[2]. Da Bjarne paa Vejen østover kom til Tromøsund den

  1. At Ivar kom til Bergen d. 14de Mai siges udtrykkeligt i Biskop Haakons Brev til Erling af 15de Mai (Samll. V. 118); „Hr. Ivar“, heder det her, „sagde os, hvor længe og med hvor megen Glæde han var hos Eder“; altsaa fremgaar det heraf tydeligt, at Ivar, førend han kom til Bergen, havde været i et længere Besøg hos Erling, medens denne endnu opholdt sig øster.
  2. Af Biskop Haakons Brev til Erling, formodentlig af sidste November (Samll. V. 132) sees det, at Erling i November og maaskee allerede October var „nordpaa“, altsaa vel paa Giske eller Stovreim, og at Brevet derfor var meget længe undervejs. Ligeledes sees det, saavel af dette Brev, som Bjarnes af 3die Decbr. (Samll. V. 133), at Bjarne havde været i Bergen og der taget Afsked med Biskopen, hvilket ifølge et tidligere Brev fra denne til Bjarne maa have fundet Sted noget før den 24de August (Samll. V. 129). Nu seer man af Dipl. Norv. I. 253, at Erling saavelsom hans Hustru, Fru Elin, endnu den 11te Septbr. var i Bergen, medens Biskopens Brev af 15de Mai viser, at han allerede da snart ventedes did. Altsaa have formodentlig Erling, Fru Elin og Bjarne opholdt sig i Bergen hele Juni og Juli Maaned.