Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/234

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
216
Magnus Erikssøn.

Biskopen anmodede Bjarne udtrykkeligt snarest muligt at melde ham, hvad han vidste derom[1]. Heraf skulde man formode, at Mødet foreløbigt var bestemt at skulle holdes om Vaaren eller tidligt om Sommeren. Der er ogsaa Tegn til, at flere af Høvdingerne paa sin Side forberedede sig dertil ved Sammenkomster og Raadslagninger, eller paa andre Maader. Hr. Ivar Agmundssøn havde lidt før Juul og formodentlig i hele Julen Besøg i Skien af sin Broder, Hr. Finn[2]; det kan have været et Vennebesøg uden politisk Betydning, men det var dog neppe rimeligt, at en aldrende Mand, som Finn dengang var, vilde have gjort den lange Vinter-Rejse, naar der ikke ogsaa var Ting af større Vigtighed at afhandle; og naar han begav sig til Ivar i Skien, og ikke omvendt Ivar til ham paa Hestbø i Ryfylke, var det sikkert for at være Hafthorssønnerne saa meget nærmere og at kunne conferere med dem. Hr. Erling Vidkunnssøn, der paa den samme Tid opholdt sig i Bergen med med sin Hustru og sine Døttre[3], besluttede at afhænde alt sit ej ubetydelige Jordegods i Hardanger og befuldmægtigede dertil en Commissionær, som ogsaa i Februar 1338 solgte det altsammen til Munkelivs Kloster for en Sum af 110 forngilde Mkr.[4]. Det maa saaledes nu have været ham om at gjøre at skaffe sig en større Sum Penge paa een Gang, og dette lader visselig ane, at der var noget mere end almindeligt i Gjere. Derfor kunde ogsaa Biskop Haakon i det nysnævnte Brev til Bjarne af 5te Marts vistnok med Ret sige: „her ere mange Lyve-Tidender og Rygter i Omløb, hvorom vi gjerne gad høre Sandheden af Eder“. Og det var vist ogsaa med stadigt Hensyn til alle slige Rygter og Forbud paa et politisk Uvejr, at Biskopen i et noget tidligere Brev til Bjarne af 31te Januar 1338 atter paa det mest indtrængende foreholdt ham, at han maatte tjene Kongen med al Opmerksomhed og Huldskab, „og saa meget mere, jo mere man maatte finde, at han behøvede det“[5]. Nogen Grund til Betænkelighed maatte ogsaa opstaa deraf, at Biskop Hallvard og Hr. Ulf Saxessøn endnu ikke kunde komme til Enig-

  1. Samll. V. 114.
  2. See Brev af 13de Decbr. 1337, Dipl. N. II. 226; Finn og Ivar Agmundssønner paadømme her i Skien en Trætte og Slagsmaalssag mellem nogle Bønder i Sandehered.
  3. I et Brev til Bjarne af 3die Novbr. melder Biskop Haakon udtrykkeligt, at hans Fader, Moder og Systre befandt sig vel, hvilket medfører, at de var der paa Stedet; men seer og, at Erlings Fuldmagtsbrev, hvorom nedenfor handles, er dateret Bergen d. 7de Novbr. 1337.
  4. Brevene findes i Munkelivsbogen, Fuldmagtsbrevet S. 67, og Salgsbrevet, af 24de Febr. 1338, S. 65.
  5. Samll. V. 112.