disse Smaatretter drejede sig, nævnes ikke, men det er ikke usandsynligt, at der har været Spørsmaal om, hvor vidt Bjarne burde gjøre fælles Sag med de andre Herrer, som formodentlig allerede nu tænkte paa Nødvendigheden af en alvorligere Demonstration mod det nu herskende Regjeringssystem, og at Biskopen paa det indstændigste har fraraadet ham det; det bestyrkes ogsaa deraf, at Biskopen umiddelbart efterat have yttret sig om disse Smaatretter beder ham hilse Kongen og haaber, at han stedse vil være ham saa nær og redeboen til alt godt og sømmeligt, som muligt. Men seer ligeledes, at Bjarne nu maa have staaet Hafthorssønnerne: nærmere, thi Biskopen beder ham udtrykkeligt at hilse dem og frembære hans Undskyldning for, at han ikke denne Gang tilskrev dem. Herom mere i det Følgende. Af Biskop Haakons Brev til Kongen erfare vi forøvrigt, at denne havde medgivet ham et venligt Brev til Enkedronning Isabella, der fremdeles opholdt sig i Bergen, naar hun ikke besøgte sin Datter Hertuginden i Sverige; endvidere at Provst og og Magister Capellarum Guthorm paa den Tid nys var afreist til Kongen, som det synes for at overlegge om flere vigtige Sager med Hensyn til Fehirdslen, hvilken han bestyrede[1].
Det er allerede nævnt, at Kongen tilbragte Vinteren i Norge, saavidt man kan skjønne i Oslo[2]. Hvad der her skete, eller om han overhoved foretog sig noget af Vigtighed, vides ikke. Men formodentlig forberedede han sig til det paatænkte Høvdingemøde i Nidaroos, der allerede før Aarets Udgang synes at have været berammet, thi vi see af et Brev, som Biskop Haakon den 17de Januar skrev til Biskop Salomon i Oslo[3], at Erkebiskopen allerede da havde indkaldt dem til Concilium, og at Salomon havde foreslaaet Haakon, at de skulde sejle nordefter i Samflode, ligesom og et senere Brev fra Biskop Haakon til Bjarne Erlingssøn af 5te Marts viser, at Kongen da med det første ventedes til Bergen, thi
- ↑ Alle de her nævnte Breve ere aftrykte i Samll. V. S. 99–106. Dronning Isabella kalder han her (S. 100) saavelsom ogsaa senere (S. 142) kun korteligen „min Frue“, hvilket let kunde give Anledning til Misforstaaelse, naar man ej vidste Beskeed om Sagen.
- ↑ Dette sees bedst af den Omstændighed, at Biskop Haakon i sine Breve af 3die Novbr. til Folk i Viken udtrykkeligt beder Kongen at hilse og omtaler ham som der nærværende.
- ↑ Samll. A. 111. Allerede den 28de Oct. 1337 havde han undskyldt sig hos Erkebiskopen for at komme til Nidaroos (s. ovf.), men dette gjaldt kun aarlige Besøg ved Erkesædet, hvortil Lydbiskoperne i Regelen var forpligtede.
