da var heller ikke Nøden saa stor, og det lader ogsaa til, at man har benyttet sig af Lejligheden. Men saa blev han, som nys nævnt, borte i næsten halvandet Aar, og da maa det i mange Stykker have seet reent galt ud, og Folket paa mange Steder have knurret. Endog højtstaaende Mænd, som ellers var loyale nok, have nu vist rystet paa Hovedet og raadslaaet med hinanden om, hvad herved var at gjøre. Vi see saaledes d. 30te October Hr. Ivar Agmundssøn hos sin Broder Hr. Finn og dennes nu voxne Søn Agmund Finnssøn paa Ættegaarden Hestbø i Ryfylke[1]. Muligt, at det kun var en Sammenkomst i Privat-Anliggender, eller et Besøg; men merkeligt er det dog, at han foretog Reisen just paa denne ubekvemme Tid, da han dog var tilbage i Skidan igjen ved Juletider. Man synes at ane, at Hovedhensigten med hans Besøg paa Vestlandet har været at overlegge med sin Broder, med sin Ven, Biskop Haakon, med hvem han stod i ivrig Brevvexling om politiske Sager, og med andre Stormænd om, hvad der under disse Forhold var at gjøre. Hvad enten nu Kongen af sig selv har indseet, at han ej uden Fare kunde være længere borte fra Norge, eller man har indtrængende forestillet ham Nødvendigheden af at komme, eller han desforuden ogsaa har haft særegne Hensigter: saa meget er vist, at han om Vaaren 1337 bestemte sig ej alene til at gjeste Norge den forestaaende Sommer, men og til at samle Raadets Medlemmer om sig, og saaledes holde et Høvdingemøde, der vel kunde behøves. I dette Øjemed udferdigede han Breve til alle disse Herrer, og bestemte den 22de Juni som Samlingsdagen, formodentlig i Oslo. Naar disse Breve kom til vedkommende Personer, vides ikke nøje, men de maa være komne temmelig tidligt paa Vaaren, da vi endnu have et Brev fra Biskop Haakon til Hr. Erling Vidkunnssøn[2], hvor han udtrykkeligt omtaler, at han selv har modtaget Kongens Skrivelse, og derhos ogsaa yttrer nu om den forestaaende Reise østover, som om der endnu var rum Tid, inden man behøvede at tiltræde den. Han siger i dette Brev, at han havde bragt i Erfaring, at Hr. Erling havde modtaget en lignende Indkaldelsesskrivelse, at han endnu ikke ret vidste, hvad Erkebiskopen, der forresten allerede var kommen til Vossevangen og derfra agtede sig den korteste Vej over Boolstadøren til Bergen, besluttede sig til, undtagen at han, hvis der overhoved blev noget af Reisen, helst
- ↑ Dipl. N. IV. 227. Tilstedeværende her var foruden Hr. Ivar ogsaa Fru Ragnhild Jonsdatter (maaskee Hr. Ivars Hustru), Thora Viljamsdatter, Ingeleiv Brynjulfsdatter, alle vistnok meget fornemme Damer, og Agmund Finnssøn, fød sandsynligvis i 1321 (Dipl. N. II. 143); de bevidnede, at Fru Cecilia Isaksdatter erklærede, at hun for 8 Aar siden havde givet fin Frænde Alf et Stykke Jord paa Jederen, og nu forøgede Gaven.
- ↑ Samll. t. d. N. F. og S. H. V. 97.
