Festlighederne begyndte og sluttede, nemlig fra 20de til 24de Juli. Tiden, da Kongen var borte, falder mellem 24de Juli og 2den August, thi paa denne Dag var han atter tilbage i Stockholm[1], og strax derefter maa Fyrst Albrecht med sine Ledsagere have sagt ham Farvel. Blandt de fornemme Damer, der hedrede Festen med sin Nærværelse, var foruden Kongens Moder ogsaa, som det synes, den anden Hertuginde Ingeborg af Øland, Kong Eriks og Isabellas Datter, Waldemars Enke[2], og blandt de fremmede Herrer de lübeckske Gesandter Tidemann Güstrow og Hans Rode, hvilke havde saaat sige viist Fyrst Albrecht Vejen til Kalmar, og ej blot vare sendte for at complimentere Kongen, men forat afhandle meget vigtige Statsanliggender, hvorom mere i det følgende. Hvorvidt der og var Gjester tilstede fra Norge, vides ikke, hvor rimeligt det end synes, at de ej kunne have manglet. Saaledes er det ej usandsynligt, at det enten var her, eller ved Bryllupet den forrige Høst, at Kongen bragte et Giftermaal istand mellem Hr. Haakon Agmundssøns Datter Cecilia, Enke efter Erik Viljamssøn af Torge, og sin Hirdmand Jon Assurssøn, en Søn af den forrige Drottsete Hr. Assur Jonssøn. Jon havde tidligere, ligeledes ved Kongens Mellemkomst været festet til Cecilias Syster Elin, og det var endog gaaet saaledes til, at Kongen, uden at Elin selv var tilstede, sagde til Hr. Haakon: „jeg ønsker, at du overlader mig din Datter Elin“; Haakon svarede: „jeg overlader hende“, og Kongen sagde derpaa til Jon: „saa vil jeg, at du skal have hende til Hustru“; hvortil Jon erklærede sig villig, og Elin ligeledes, da det blev hende meldt. Imidlertid døde hun, førend endnu Festemanden endog havde seet hende, og Kongen besluttede nu, heder det, for at undgaa alvorlig Skandal og Feider mellem. Hr. Haakon og Jon, at denne skulde egte Systeren Cecilia, hvis Mand,
- ↑ See Kongens Brev fra Stockholm af 2den August, Dipl. Sv. 3241, Lübecks Urkunden-Buch II. 1. 637.
- ↑ See hendes Brev af 27de Juli, hvorved hun overdrager Kongen sin Gaard Rakkaby. Brevet er vel ikke forsynet med Stedsangivelse, men da Gaven synes at være skeet i Anledning af Kroningen, kan der neppe være nogen Tvivl om, at det er udstedt idetmindste nærved Stockholm, maaskee medens Kongen gjorde hiin korte Udflugt. Hun kalder sig her slethen Hertuginde af Sverige, men fører den norske Løve i sit Vaaben.
gen vilde have ladet sig krone i deres Kirke, men Erkebiskop Peter af Uppsala, der laa i Strid med dem, aldeles forbød det, saa at Kroningen maatte skee i en anden Kirke, der nævnes ikke hvilken. (Dipl. Sv. 3380). I et Brev, som Kong Magnus udgav d. 22de Juli 1336, Dagen efter Kroningen, til Fordeel for Riseberges Kloster, daterer han saaledes: Datum Stockholmis a. d. 1336 in festo beatæ Mariæ Magdalenæ, coronationis nostræ anno primo.
