Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/190

172

Magnus Erikssøn.

kom tilbage til Avignon den 27de August, efter at have været fravæværende, som han selv beregnede det, i tre Aar og 277 Dage.

Petrus’s Høst af Penge til det pavelige Skatkammer synes ej at have været saa særdeles stor. Hvad han i Alt fik fra Norge, opfører han selv saaledes, beregnet forstørstedelen i Gros de Tours: Restancerne af Sexaarstienden 17 Pd. 9 Sol. 5 Pen.; Rumaskat 42 Pd. 12 s. 11 Pen., tilligemed 24 Sterling og 3 smaa Guldgylden; Annaterne 36 Pd. 8 s. 9 Pen., tilligemed 2$\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Sterl. 24 smaa Guldgylden, 1 Royal og 2 saakaldte Aigneaux; Pavehjelpen 3 Pd., 12s., og endelig gamle Gjeldsfordringer, af hvilke endeel dog, som vi have seet, egentlig kom fra Sverige, 13 Pd. 3 s. 3 Pen. Dette udgjør tilsammen 113 Pd. 6 s. 5$\scriptstyle {\frac {2}{3}}$ Gros T., foruden de nævnte Pengesummer i Guld, der kan antages at have udgjort henved 32 Gylden eller 1 Pd. 12 s. Gr. d. T.^[1]; den hele Sum kan saaledes beregnes til 115 Pd. Gros de Tours eller 345 Pd. Sterling. Summen af alt, hvad Nuncien fik fra hele Norden, angives til noget over 542$\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Pd. Gr. T. tilligemed 1023 Guldgylden og nogle faa andre Guldmynter; regnes nu, efter Coursforholdene, en Guldgylden lige med 1 Sol. eller ¹⁄20 Pd. Gros de Tours, kan det hele med et rundt Tal settes til 600 Pd. Gros de Tours eller 1800 Pd. Sterling, af hvilke Norge altsaa, som man seer, kun har ydet lidet over en Sjettedeel. Fra denne Sum gik nu igjen Nunciens Diæter, 1$\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Gylden daglig i det ovennævnte Tidsrum, altsaa 2058 Gylden, beregnet til 105 Pd. 15$\scriptstyle {\frac {1}{12}}$ Sols Gros de T., og herved 50 Pd. i Udgifter og Erstatning for lidt Tab, tilsammen omtrent 155 Pd. Gr. T. eller 465 Pd. Sterling. Den Sum, han saaledes bragte til det pavelige Skatkammer, udgjorde ikke mere end omtrent 1335 Pd. Sterling, der vistnok svarer til det tidobbelte Beløb i vore Penge, men selv efter en saadan Multiplication ikke kan siges at have været meget fra tre Riger, og saavel i Sammenligning med de øvrige pavelige Summer, som i Forhold til Udgifternes Mængde sikkert kun har været betragtet som en Draabe i Havet^[2].

23. Erkebiskop Paals Tilbagekomst. Provincialconcilium i Nidaroos. Regnskabet for Sexaarstienden afsluttet.

Kort efter Nunciens Afreise fra Norden, eller maaskee samtidigt der-

1. Det sees nemlig, at de i Guld indkomne Penge forbleve uvexlede, og betaltes lige ind i det pavelige Skatkammer. Af disse skulde Guldgyldenen i Regelen være liig med tolv Gros de Tours, eller 1 Solidus; dog sees det, at P. Gervasii idetmindste i sit Reise-Regnskab oftest har anslaaet den til 12⅓ Gros. Ovenfor have vi dog ikke taget denne ubetydelige Forskjel med i Beregningen. En Royal (regalis) beregnedes til 15 Gros de Tours, altsaa 1¼ Solidus eller Guldgylden. En „Aignel“ (agnus, Guldmynt med Billedet af et Lam) udgjorde næsten det samme eller 14 Gros de Tours.
2. Petrus Gervasii originale Regnskabsbog, hvoraf alt dette er hentet, findes