Tildragelser, da Hafthor Jonssøns og Kong Haakons Datter Agnes’s Sønner Jon og Sigurd, begyndte at spille en Rolle: Herdiis’s Moder, Fru Ragndiid, var nemlig en Syster af Hr. Hafthor Jonssøn[1], og Hafthorssønnerne saaledes nær beslegtede med hende. Det fremgaar overhoved heraf, at Drottseten, Hr. Haakon Thoressøn og Hafthorssønnerne udgjorde en Frendskabs- og Svogerskabskreds, hvortil ogsaa Fru Herdiis, og formodentlig og hendes Broder Thorvald sluttede sig, og som ved sin Magt og Rigdom maatte kunne udøve en betydelig Indflydelse, ej alene i selve Norge, men ogsaa paa Hjaltland, vel og paa Orknøerne. Og tildeels i Opposition med denne stod den anden megtige Familie-Kreds, der sluttede sig om Hestbø-Ætten i Ryfylke, hvilken fremdeles repræsenteredes af de oftomtalte Brødre Finn og Ivar Agmundssønner, og som paa en Maade, der nu ej kan angives, sees at have været beslegtet med den megtige Talgø-Æt, ligeledes fra Ryfylke[2].
Paa Island forefaldt der i denne Tid ingen merkelige Begivenheder, ligesaa lidet som nogen af Høvdingerne der viiste sig noget synderligt fremragende. Det synes som om Islendingerne, efter endelig at have opnaaet den Bekræftelse af Overeenskomstens Artikler, som de ønskede, nu gav sig nogenledes tilfreds, saaledes at endog Hr. Hauk Erlendssøn, der i 1330 var kommen ud med kongelige Breve om flere vigtige Gjenstande, kunde det følgende Aar tilligemed Hr. Ketil Thorlakssøn beregne Vis-Øren eller Skatte-Afgiften over hele Landet[3]. De mest udmerkede Mænd paa Øen var unegteligt i hele denne Tid Biskoperne, Jon Halldorssøn til Skaalholt og Laurentius Kalfssøn til Hole, begge usedvanligt dygtige i det latinske Sprog, den første fornemmeligt i at tale, den sidste til at gjøre Vers, ligesom han og berømmes meget for fine Indsigter i den canoniske Ret. Jon var, som det er viist, allerede bleven indviet i 1322 og kom Aaret efter ud til Island. Laurentius kom ej afsted fra Island førend om Høsten 1323, leed Skibbrud paa Haalogalands Kyst bed Brunney (Brønø), men fik reddet det meste af sine medbragte Sager, og reiste paa en Byrding til Nidaroos, hvor han strax gik op i Biskopsgaarden og ind til Erkebiskopen, kastede sig paa Knæ for ham, og bad ham om Tilgivelse for hvad han havde gjort imod ham. Men Erkebiskopen reiste ham strax op, sagde at alt forlengst var ham tilgivet, udbad sig derimod selv hans Til-
- ↑ Dipl. N. II. 375. Da hun døde barnløs, blev omsider Sigurd Hafthorssøn hendes Arving.
- ↑ Herom see især Brevene i Dipl. N. IV. 174, 197 og 227 fra 1328–1336. Her finde vi en Fru Cecilia Isaksdatter, vistnok Datter af Isak Gautessøn, og Modersyster til den daværende Herre til Tolga, Gaute Haakonssøn, i 1336 tilstede paa Hestbø, som det synes ved en Familie-Sammenkomst.
- ↑ Isl. Annaler, ved 1331.
