vane har været, og vore Forfedres, Norges Kongers, Forordninger byde, saa ville vi at alle skulle vide, at vi med Samtykke og Raad af Hr. Eiliv Erkebiskop, vor kjæreste Ven, Hr. Salomon, Biskop i Oslo, Hr. Erling Vidkunnssøn, vor Drottsete og hele det øvrige Riges Raad, som nu her dettesinde var sammenkommet, have gjort denne Anordning efter de førnævnte Mænds Raad, og baade Indenlandskes og Udenlandskes Bøn samt vore Forgængeres, især vor kjære Moderfaders, Kong Haakons (højlovlig Ihukommelse) Forskrift, – skjønt hidtil lidet deraf har været overholdt – at alle udenlandske Kjøbmænd, som komme hid, fra hvad Land det end er, med sin retferdige Kjøb-Øre og fare frem med nyttige Ting, skulle være Gud og os og alle vore Mænd velkomne, og selge og kjøbe efter gammel Sedvane med vort gode Orlov, saasnart de have taget sig Bryggeleje, oplosset, og gjort den øvrige Skyldighed saaledes som gammel Sedvane og forrige Kongers Anordning tilpligte dem, nemlig saaledes at de, som her komme ved Korsmessetid om Vaaren, kunne forblive her saa lenge de liker indtil Korsmesse om Høsten, men fra Korsmesse om Høsten indtil Korsmesse om Vaaren forbyde vi alle udenlandske Mænd, som ej her ere gifte og have norske Koner, her at sette sig ned eller leje Huus eller drive nogetslags Kjøbmandskab, og hver som gjør det, han vide, at alt det Gods, som han selger eller kjøber mellem disse Tider, skal være forefaldet til vor Kasse, ligesaavel som Betalingen, som derfor erlegges. Og hver Huusbonde, der til dem udlejer sine Huse i førnevnte Tid, skal bøde til os 8 Ertoger og 13 Mkr. (altsaa Brevebruds-Bod) for hvert Huus, og dertil hele Huuslejen, det Tilfelde undtagen, at udenlandske Kjøbmænd formedelst et eller andet Uheld maa rømme sit Fødeland, thi saadanne skulle kunne sidde her med Kone og Børn, efter den nærmere Bestemmelse som vi treffe dem angaaende, saasnart vi erfare, hvad Nødvendighed der bragte dem til at rømme hid. Og kommer endog nogle Kjøbmænd hid med sine Varer efter Korsmesse om Høsten, skulle de dog være Gud og os velkomne, og kunne opholde sig her saa lenge til de have faaet sine Varer godt solgte, og de vel kunne fare bort igjen, efter som Sysselmændene, Fehirderne og Raadmændene finde det passende. Vi forbyde og alle udenlandske Mænd at kjøbe Malt, Korn, Smør eller anden norsk Vare, undtagen det Vaadmaal, der bliver dem betalt i deres Tilgodehavende, og som de ikke her strax igjen kunne faa afsat. Ligeledes er det forbudt at nogen udenlandsk Mand, som sidder her i Byen, kjøber nogen saadan Vare, som af andre Lande kommer, for atter at selge den ud her i Smaat, med Undtagelse af Glys (Pyntsager) og Kramvare, hvormed der forholdes efter Lovbogens Lydende. Endvidere forbyde vi udenlandske Mænd at opkjøbe Naut, Sauder, Høns eller andre lignende Levnetsmidler i Herederne, og hver-
