eller egentlige Hjemstavn, hvortil det nemlig ved sin Beliggenhed lige paa Grændsen mellem Norge og Sverige, og sin Nærhed ved Halland og de danske Landskaber, var fortrinligt skikket. Dog gjorde han ogsaa hyppige Reiser omkring i begge Lande, og besøgte navnlig nu for det første Sverige, hvor han formodentlig ikke paa lang Tid havde været. Thi saavidt vi kunne see, havde han tilbragt de sidste Aar ganske inden Norges Grændser, uden at begive sig længere østover, end til Baagahuus. Sommeren 1329 havde han, som det allerede er omtalt, tilbragt paa Østlandet, først, som det synes, i Tunsberg, siden i Oslo, hvor han den 3die September tilligemed Drottseten udgav et Forbud mod Viintapning i Bergen ved andre end dem, som enten Raadmændene satte dertil, eller havde faaet særeget Kongebrev derpaa[1]. Det er allerede omtalt, at ogsaa Erkebiskopen og Biskop Audfinn havde været tilstede i Tunsberg, og vi have derfor antydet, at dette maaskee har været et Høvdingemøde, der stod i Forbindelse med de Krigsbegivenheder, som just nu fandt Sted i Danmark, ja paa Norges egen Grændse. Det følgende Aar tilbragte Kongen vist ogsaa paa Østlandet, skjønt man ikke veed noget mere positivt derom, end at han i Oslo den 12te December, fremdeles med Drottseten, udgav en Forordning sigtende til at hindre den Forfalskning af udenlandske Varer, som fandt Sted i Bergen[2]. Altsaa har han vel tilbragt Julen i Oslo. Om Sommeren 1331 finde vi ham i Bergen, hvor han, som det heder, med Samtykke og Raad af Erkebiskopen, Biskop Salomon af Oslo, Drottseten og det hele nu sammenkomne Rigsens Raad udstedte en Forordning om Udlendingers Handel og Liggetid i Bergen, hvorom der i det Følgende vil blive nærmere handlet[3]. Heraf maa man da slutte, at der endog har været holdt et større Raads- eller Høvdinge-Møde i Bergen, og den Tanke ligger nær, at man her har aftalt, hvorledes det skulde forholdes ved Myndigheds-Erklæringen, saa at alt kunde gaa til paa den bedste og roligste Maade. Der er heller ingen Spor af at den strax ledsagedes af nogen Urolighed, eller at Drottseten endnu gjorde mindste Mine til at ville forlenge sin Myndighed. Siden, ville vi see, begyndte han vel Uroligheder[4], men saa lenge efter sin Fratrædelse fra Rigsforstanderskabet, at han aabenbart ej kan have hast saadant i Sinde, da han nedlagde det, og det uagtet han maatte
