Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/142

124

Magnus Erikssøn.

Alligevel ophører endnu ikke Knut Jonssøn at føre Drottsete-Titlen. Kongen kalder ham selv saaledes i Breve fra Baagahuus af 14de October^[1]; han forekommer under denne Titel lige ind i 1333^[2], og optræder ikke under den mere beskedne Titel af Østgøta-Lagmand førend i et Brev af 15de Juni 1334, hvor Gregorius Magnussøn nu nævnes som Drottsete^[3]. Vi ere saaledes berettigede til at antage, at Magnus vel ogsaa i Sverige er bleven erklæret myndig paa samme Tid som i Norge, men at han indtil videre har ladet Knut Jonssøn vedblive i Drottsete-Embedet, navnlig i den første Tid, inden han selv kunde komme til Sverige, og at saaledes Brevet af 23de April er udstedt af Drottseten paa Kongens Vegne, ikke lenger i Egenskab af Formynder, men som hans Fuldmegtig, hvorom ogsaa Anvendelsen af Secretet, som Kongen selv havde betroet ham, og den Omstændighed, at Raadet slet ikke omtales, synes at vidne. Men hvad det egentlig var, som bevirkede, at man netop stillede denne Tid som den, hvor Kongens Myndigheds-Alder skulde indtræde, er vanskeligt at sige. Thi Kong Haakon Magnussøns Anordning af 1302 om Kongearven og Rigsstyrelsen opstillede det 20de Aar som Myndigheds-Alderen for Norges Konge, medens man seer at Kong Erik Magnussøns og Hertug Haakon Magnussøns Myndighed regnedes fra deres 14de Aar^[4]; den private Myndigheds-Alder var efter den nyere Landslov det 20de, forhen det 15de Aar. Men Magnus Erikssøn, født i 1316, sandsynligviis i April Maaned, fyldte i April 1332 sit 14de Aar^[5], og denne Termin synes da – hvis den ej skulde have sin Hjemmel i den svenske Lovgivning – at være fastsat aldeles vilkaarligt, maaske ved de Forhandlinger i Oslo, der gik forud for den egentlige Unions-Act. Der er forresten ogsaa Tegn til, at den samme Myndigheds-Alder fastsattes for Kong Magnus’s Søn Haakon, hvorom i det følgende. Efter alt, hvad her er fremsat, maa det imidlertid antages for aldeles sikkert, at Magnus tiltraadte Regjeringen som myndig med sit fyldte sextende Aar i den senere Halvdeel af April 1332, og at den højtidelige Myndigheds-Erklæring, idet mindste for Norges Vedkommende, skete paa Baagahuus Slot, hvilket han herefter for det første synes at have valgt til sin Hovedresidens

vilegier, i det andet overdrager Kongen noget af Krongodset til en af sine Tjenere, begge Handlinger forudsette Fuldmyndighed.

1. Dipl. Sv. 2947. 2948.
2. Brev af 31te Jan. og 1ste Mai 1333, Dipl. Sv. 2964 og 2976.
3. Dipl. Sv. 3069.
4. See herom N. g. L. III. 50, jfr. ovenfor IV. 2. S. 27. 120.
5. See ovf. V. 2. S. 6.