Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/109

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
91
1327. Hertuginden egter Knut Porse.

Striden nogenledes bilagt, skjønt aldeles ikke tilfulde, og i det følgende Aar ville vi see den dukke alvorligt op, og tillige Biskop Audfinn, som sagt, tage Parti for Hertuginden og Knut Porse mod Drottseten. Strax efter Freden i Kongehelle havde disse indgaaet Egteskab med hinanden[1], og da dette naturligviis maatte være Drottseten meget imod, havde han og hans Tilhængere, som.man kan forstaa, inddraget eller paa anden Maade tilbageholdt det Gods, hun besad i Norge, uvist under hvad Paaskud, maaskee fordi man fremdeles betragtede Knut som fjendtlig sindet mod Riget, eller fordi man nu ansaa hende fremmed for dette. Thi den 6te April 1328 tilskrev Knut fra Kjøbenhavn Biskop Audfinn og Byens Borgere et Brev, hvori han erklærede at de Rygter, hans Modstander for at sverte ham hos dem søgte at udsprede om at han havde Ondt i Sinde mod Kong Magnus og Norges Rige, var ugrundet, men at han derimod af yderste Evne søgte Kong Magnus’s Vel, og vilde overholde Kongehelle-Freden ubrødeligt[2]. Ni Dage derefter (15de April) skrev han ligeledes fra Sjøborg i Sjæland et Brev til Bergens Borgere alene, hvori han klagede over, at Drottseten og Landets Stormænd uden mindste Foranledning fra hans Side havde berøvet ham de Indtægter og Ejendomme, som han fik med sin Hustru Fru Ingeborg, idet han krævede Gud til Vidne paa, om man siden Fredsslutningen kunde paapege nogen Overtrædelse af denne fra hans Side[3]. Og derimod finde vi at Biskop Audfinn samtidigt paa det venskabeligste tilskrev Hertuginden, endog tagende sig af hendes private

    Fru Gyrid, døde i dette Aar (see de isl. Annaler) og hendes Dødsdag ej findes indført paa Kalendariet, medens den yngste Retterbod, der findes indført i Loven, er fra 1315, og Optegnelsen af Grændseskjellet, navnlig det mod Rusland, maa henføres til Tiden henimod 1326. Landsloven m. m. danne nu Cod. Arn. 322 qv., Kalendariet 733 qv., og Stridsskriftet med Grændseskjellene No. 114 qv.

  1. Nemlig den 21de Juni, ifølge Messenii Scondia II. 174. uden at man dog kjender hans Hjemmel; Angivelsen synes ellers med Hensyn til Tiden og andre Omstændigheder at have sin fuldkomne Rigtighed.
  2. Dipl. Sv. 2661; Samll.
  3. Samll. etc. V. S 558. Dipl. Sv. 2682. Brevet har tidligere været henført til 14de Octbr., der er Fredag efter Dionysius Parisiensis’s Dag, 9de Octbr. der vistnok er den fornemste af Dionys-Dagene, men da man neppe vilde have kaldt 14de Octb. andet end St. Calixti Dag, bliver det rimeligere at antage, at den Dionysii Dag, som her menes, er Dionysius, den korinthiske Biskops Dag, 9de April og følgelig Fredag derefter 15de April, helst da dette kun er ni Dage senere end hiint andet Brevs Datum, og det dog er aabenbart, endog af det enes Datering fra Kjøbenhavn, det andet fra Sjøborg, at begge Breve maa være omtrent samtidige.