Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/83

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
61
1288. Jørund Erkebiſkop.

udleveret. Denne Forhaling kan dog ikke have vakt ſynderlig Ulempe, ſiden Jørund allerede havde den biſkoppelige Vielſe, og ſaaledes kunde udføre alle biſkoppelige Forretninger. Han ſynes og, da Biſkop Andres af Oslo var død d. 2den Mai 1287, at have indviet dennes Eftermand, Eivind, tilligemed ſin egen Eftermand paa Hamars Biſkopsſtol, Thorſtein Olafsſøn, ligeledes forhen Chorsbroder ſammeſteds. Den 10de October 1288 blev han med de ſædvanlige Højtideligheder iklædt Pallium af Biſkopperne Arne af Stavanger og Eivind af Oslo, og indviede ſelv derpaa i ſamme Mesſe, underſtøttet af Biſkopperne Arne af Skaalholt, der nys var kommen fra Island, og Thorſtein af Hamar, en Biſkop Thord til Grønland i den 1280 afdøde Biſkop Olafs Sted[1]. Saaledes havde da endelig Norge atter faaet en Metropolitan, efter at denne Værdighed i over ſex Aar havde ſtaaet ubeſat.

69. Begivenheder paa Island. Den nye Lov vedtagen. Stridigheder mellem Gejſtligheden og de verdslige Herrer, fornemmelig om de forhen arvelige Kirker med deres Gods.


Paa Island havde imidlertid ogſaa en tilſvarende Kamp været ført mellem Kirkens Repræſentanter, fornemmelig Biſkop Arne, der baade ifølge ſin Stilling og ſin Kraft og Nidkjærhed kunde betragtes ſom Gejſtlighedens Hoved, og de verdslige Magthavere, om end ikke ganſke med den Voldſomhed, ſom i Norge, da Gemytterne for en ſtor Deel optoges af vigtige politiſke Spørgsmaal, hvortil de fortſatte Beſtræbelſer for at indføre norſk Ret og knytte Landet end nøjere til Norge gave Anledning. Hertil kom og, at Biſkop Arne, ſaa ivrigt han ſtod paa Kirkens Ret, dog i alt, hvad der ej vedkom denne, viſte ſig ſom en tro Tilhænger af Kongen, og ivrig Befordrer af hans Interesſer. Vi have ovenfor omtalt, hvorledes der allerede rimeligviis i 1277, ſtrax efter den nye Lovs Vedtagelſe i Norge, var ſkeet Forſøg paa at faa denne, eller rettere enkelte Dele af den, der kunde pasſe for Island, vedtagne ogſaa her, og at dette ſandſynligviis allerede tidligere var ſkeet med den nye Arvelov. Overhoved havde man Grund til at formode, at da Vejen nu engang var banet ved Antagelſen af det tidligere, efter norſk Lov formede Lovudkaſt, og den gamle politiſke Forfatning i Landet ſaaledes i Bund og Grund var omſtyrtet, vilde det ikke holde ſaa haardt at faa den nye, forbedrede Lov antagen. Men Forholdene paa Island tillode ikke at optage den nye norſke Lovbog i uforandret Skikkelſe, og da man heller ikke, og aller mindſt i de Tider, kunde være tjent med et Flikverk, hvorved den tidli-

  1. Annalerne. Arne B. Saga Cap. 69.