Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/82

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
60
Erik Magnusſøn.

afdøde Biſkop Peters Sted[1]. Pave Honorius, der neppe kjendte mere til ham, end hvad Udſendingerne havde gjort ham viis paa, ſtolede paa deres Ord, og udvalgte da ved Proviſion Jørund til Erkebiſkop (15de Febr. 1287), idet han tillige med ſin apoſtoliſke Myndighed løſte ham fra det Baand, der bandt ham til Hamars Kirke. I Norge troede man fuldt og faſt, at Eindride ſkulde blive Erkebiſkop, men da Udſendingerne nu kom tilbage med Efterretningen om Jørunds Valg, maa Kongen og hans Raad være blevne behageligt overraſkede, ſiden der ikke tales om mindſte Indſigelſe fra deres Side. Jørund modtog Valget, og overtog Beſtyrelſen af Erkeſtolen ſom udvalgt Erkebiſkop, medens Sighvat atter ſendtes til Rom for at hente Pallium, hvilket Jørund, ſom allerede indviet Biſkop, efter ſædvanlig Skik anſaaes fritagen for, perſonligt at hente[2]. Men imidlertid var Pave Honorius død d. 3die April, og Paveſtolen ſtod ledig i over 10 Maaneder, inden hans Eftermand, Nikolaus d. 4de (Hieronymus af Aſcoli, Minorit, og Cardinalbiſkop af Præneſte), blev udvalgt d. 15de Februar ſamt kronet d. 25de Febr. 1288 Indtil da maatte Sighvat vente, førend han kunde faa Pallium

  1. Biſkop Thorfinns Teſtamente betænkes ogſaa „Hr. Jørund“ og „Hr. Thorſtein Olafsſøn“ med Gaver, og indſættes til Executorer, idet Teſtator kalder dem „mine Chorsbrødre“. Disſe kunne neppe være andre end Thorfinns tvende Eftermænd. At Andres udvalgte Jørund, forhen Chorsbroder i Hamar, til Biſkop i Hamar, ſaavel ſom Dolgfinn, der indviedes ſamtidigt med ham, til Biſkop paa Orknø, ſiges ligefrem i Arne B. Saga Cap. 57; nu er det vel muligt at „valgt“ (kosit) paa dette Sted ſtaar fejlagtigt i Stedet for „viet“, da der andenſteds (i Annalerne) kun er Tale om Vielſen, og der ej vides, hvorledes han kunde komme til at vælge nogen Biſkop til Orknøerne; men alligevel er det klart, at, naar Andres ſom den, der ſkulde forrette Vielſen, havde Magten i Hænder, undlod han viſt ikke at anvende den til Fordeel for Oslo Capitels tidligere omtalte Prætenſion paa at raade med ved Hamars Biſkopsſtols Beſættelſe, om han end ikke ligefrem kunde gjøre denne Prætenſion gjeldende, efter at Erkebiſkop Jon havde afſagt Dommen til Fordeel for Hamars Capitel; og dette har ſandſynligviis netop været Grunden til, at Oslo Capitel, trods hiin Dom, i 1305 fornyede Fordringen, hvilken dog naturligviis Jørund, da Erkebiſkop, ej godkjendte, Dipl. Norv. I. No. 105. Jørund og Dolgfinn maa være blevne indviede omkring 10 Juli 1286, thi paa denne Dag udſtedte Biſkop Andres, der forrettede Indvielſen, ſaavel ſom Biſkopperne Arne af Stavanger og Narve af Bergen, ſamt Jørund, „Electus“ til Hamar og Dolgfinn, „Electus til Orknøerne“ i Ljodhuus i Veſtergautland Afladsbrev til Bedſte for Strengnes nys paabegyndte Domkirke. Liljegr. Dipl Sv. II. No. 916. At Arne og Narve maa have været de asſiſterende Biſkopper ved Vielſen, er aabenbart. Biſkop Brynjulf af Skara var og tilſtede, thi hans Afladsbrev for Stavanger Domkirke er dateret ſamme Dag, ſe Dipl. Norv. III. No. 23. Indvielſen er maaſkee foregaaet Søndagen derefter, den 14de Juli, i Konghella.
  2. Arne Bp. Saga Cap. 58, 61, jfr. Pavebrev (utrykt) af 15de Febr. 1287; Keyſer, N. Kirkeh. II. S. 51—53.