Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/78

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
56
Erik Magnusſøn.

iſær Gejſtlige, ſom lagde ham Vanſkeligheder i Vejen. Selv ſkulde han af de indſamlede Penge for ſin Umag nyde 18 ſmaa tourſke Sous dagligt[1]. I en egen Skrivelſe fik han Ordre til, at udbetale til nogle florentinſke Kjøbmænd, hvad han fik indſamlet i Norge, ligeſom ogſaa disſe Kjøbmænd fik Anbefalingsſkrivelſer til alle Troende om at lade dem pasſere frit og ubehindret i Kirkens Erinde til Danmark, Norge og Sverige. Paven meddeelte derhos Huguitio under 22de November en Afſkrift af den Fuldmagt, ſom Erkebiſkop Jon tidligere havde faaet. Huguitio kom ikke afſted, førend i det følgende Aar. Der findes tvende pavelige Skrivelſer af 5te Januar 1286, begge til Kong Erik, hvori Honorius fornyer ſin Formands Anmodning til ham om at ophæve Forbudet mod Salg af brændt Sølv eller Sterlinger til de Gejſtlige, og om ingen Hindringer at lægge i Vejen for Sexaarstiendens Udførelſe af Landet, hvilke Skrivelſer man maa antage, at Huguitio ſelv bragte med[2]. Han ſees at have lagt Vejen over England, hvor han traf Jarlen Alf Erlingsſøn, der juſt da, ſom det i det Følgende ſkal berettes, var ſendt ſom Geſandt fra Norge; da Alf rejſte hjem, blev han i Følge med ham, og maa være ankommen til Norge i Auguſt Maaned[3]. Han udſtedte i Oslo den 28de Auguſt en verificeret Afſkrift af det pavelige Fuldmagtsbrev, formodentlig til offentlig Kundgjørelſe og almindeligt Efterſyn[4], og lod tillige udgaa en Opfordring til alle Gejſtlige og Verdslige i Oslo Biſkopsdømme om inden Juul at betale den Tiende, de ſkyldte til det hellige

    Konger; ſandſynligviis vare ogſaa de til andre Fyrſter og Stormænd ſtemmende dermed. Pavens i det følgende omtalte Skrivelſe til Huguitio om at overſende Pengene ved florentinſke Kjøbmænd vedkommer fornemmelig, hvad der ſtrax oppebares af Danmark og Sverige, hvor allerede Magiſter Bertrand Almeriks Søn, ſenere Erkebiſkop i Arles, havde ſamlet endeel til 1282, men ladet noget blive tilbage, hvilket nu Paven ved en egen Skrivelſe bød Biſkoppen af Aareos (enten Aarhuus i Danmark eller Veſteraas i Sverige) at ſamle og levere Huguitio, ſom da igjen ſkulde levere det til Florentinerne. Disſe nævnes i Brevet til Huguitio ſaaledes: Bindus Isquartiæ de Thomasii Spilati, et Lapis Ugonis Spinæ ac Ildebrandus Brunecti. Jacominus Alfani et Forensis Alfani de Alfanorum societatibus. I Pasſet for Kjøbmændene, dateret 5te November, nævnes Azulinus Salvi, Baldus Raffoli, Bentinus Bonvazati, Cianus Michaelis de Thomasii Spillati et Lapis Hugonis Spinæ ac Ildebrandinus Brunecti, Jacominus Alfani, Forensinus Johannis Alfani, Brosius Juncti et Johannes Gualterotti de Alfanorum societatibus, et mercatores florentini. (Langebekſke Afſkrifter).

  1. Dette ſtaar allerſidſt i Beſkikkelſesbrevet, afſkrevet efter Regeſten, men mangler i den Afſkrift, der er aftrykt i Dipl. Norv.
  2. Dipl. Norv. I. 76, 77.
  3. Isl. Annaler. Der ſtaar her: „Hugo nuntius eller Hugonisius i Stedet for Huguitius, Huguitio.
  4. Dipl. Norv. I. 78.