især Gejstlige, som lagde ham Vanskeligheder i Vejen. Selv skulde han af de indsamlede Penge for sin Umag nyde 18 smaa tourske Sous dagligt[1]. I en egen Skrivelse fik han Ordre til, at udbetale til nogle florentinske Kjøbmænd, hvad han fik indsamlet i Norge, ligesom ogsaa disse Kjøbmænd fik Anbefalingsskrivelser til alle Troende om at lade dem passere frit og ubehindret i Kirkens Erinde til Danmark, Norge og Sverige. Paven meddeelte derhos Huguitio under 22de November en Afskrift af den Fuldmagt, som Erkebiskop Jon tidligere havde faaet. Huguitio kom ikke afsted, førend i det følgende Aar. Der findes tvende pavelige Skrivelser af 5te Januar 1286, begge til Kong Erik, hvori Honorius fornyer sin Formands Anmodning til ham om at ophæve Forbudet mod Salg af brændt Sølv eller Sterlinger til de Gejstlige, og om ingen Hindringer at lægge i Vejen for Sexaarstiendens Udførelse af Landet, hvilke Skrivelser man maa antage, at Huguitio selv bragte med[2]. Han sees at have lagt Vejen over England, hvor han traf Jarlen Alf Erlingssøn, der just da, som det i det Følgende skal berettes, var sendt som Gesandt fra Norge; da Alf rejste hjem, blev han i Følge med ham, og maa være ankommen til Norge i August Maaned[3]. Han udstedte i Oslo den 28de August en verificeret Afskrift af det pavelige Fuldmagtsbrev, formodentlig til offentlig Kundgjørelse og almindeligt Eftersyn[4], og lod tillige udgaa en Opfordring til alle Gejstlige og Verdslige i Oslo Biskopsdømme om inden Juul at betale den Tiende, de skyldte til det hellige
- ↑ Dette staar allersidst i Beskikkelsesbrevet, afskrevet efter Regesten, men mangler i den Afskrift, der er aftrykt i Dipl. Norv.
- ↑ Dipl. Norv. I. 76, 77.
- ↑ Isl. Annaler. Der staar her: „Hugo nuntius eller Hugonisius i Stedet for Huguitius, Huguitio.
- ↑ Dipl. Norv. I. 78.
Konger; sandsynligviis vare ogsaa de til andre Fyrster og Stormænd stemmende dermed. Pavens i det følgende omtalte Skrivelse til Huguitio om at oversende Pengene ved florentinske Kjøbmænd vedkommer fornemmelig, hvad der strax oppebares af Danmark og Sverige, hvor allerede Magister Bertrand Almeriks Søn, senere Erkebiskop i Arles, havde samlet endeel til 1282, men ladet noget blive tilbage, hvilket nu Paven ved en egen Skrivelse bød Biskoppen af Aareos (enten Aarhuus i Danmark eller Vesteraas i Sverige) at samle og levere Huguitio, som da igjen skulde levere det til Florentinerne. Disse nævnes i Brevet til Huguitio saaledes: Bindus Isquartiæ de Thomasii Spilati, et Lapis Ugonis Spinæ ac Ildebrandus Brunecti. Jacominus Alfani et Forensis Alfani de Alfanorum societatibus. I Passet for Kjøbmændene, dateret 5te November, nævnes Azulinus Salvi, Baldus Raffoli, Bentinus Bonvazati, Cianus Michaelis de Thomasii Spillati et Lapis Hugonis Spinæ ac Ildebrandinus Brunecti, Jacominus Alfani, Forensinus Johannis Alfani, Brosius Juncti et Johannes Gualterotti de Alfanorum societatibus, et mercatores florentini. (Langebekske Afskrifter).
