hiin Advarselsskrivelse selv dog ikke blev strengere. Undersøgelsen angaaende Biskop Narves Duelighed til Erkestolen gik i Langdrag; han synes ikke at have haft den almindelige Stemning for sig, og følte maaskee ikke engang selv Lyst eller Kald til at indtræde i en Stilling, der, hvor glimrende den end kunde synes at være, dog, som Sagerne nu stode, kun aabnede Udsigt til Trængsler og Krænkelser, og i alle Fald udfordrede et Mod og en Kraft, som han neppe besad[1]. Vist er det, at Postulationen omsider af visse lovlige Grunde, som det heed, blev casseret, og Nidaros Capitel befalet at foretage nyt Valg. Saaledes stod Erkestolen endnu i to Aar ubesat.
Det viste sig nu fremdeles, at det eneste Punkt af den hele Strid mellem Gejstligheden og Kronen i Norge, som den pavelige Curie omfattede med Iver og Interesse, og for hvilket alt andet stod i Skyggen, var de Hindringer, som Regjeringen havde lagt i Vejen for Indsamlingen og Udførelsen af Sexaars-Tienden. Erkebiskop Jon havde selv begyndt Indsamlingen, men formedelst de mange Hindringer endnu kun faaet den samlet for eet Aar, da han maatte forlade Landet. De indsamlede Penge og Varer, som Regjeringen forbød at udføre eller omsætte i rede Sølv, havde han deels ladet blive hos Under-Collectorerne, deels nedlagt i sin Kirke[2]. Efter hans Død var naturligviis Indsamlingen gaaet istaa. Men Pave Honorius udnævnte d. 1ste November 1285 sin Capellan, Huguitio, Sogneprest til Castiglione i Arezzo Biskopsdømme, til sin Indsamler af Sexaarstienden i alle tre nordiske Riger, og gav ham dertil udstrakte Fuldmagter og mange Anbefalinger; man seer imidlertid af Fuldmagten, at Paven ved denne Sendelse nærmest havde Norge for Øje, da den fornemmelig handler om, hvad der her var skeet og fremdeles skulde skee[3]. Huguitio fik Myndighed til at bannsætte alle dem,
- ↑ Arne B. Saga Cap. 47. „Biskop Narve, der først valgtes til Erkebiskop, tyktes ej være Manden til at sætte sig i samme højanseelige Sæde“.
- ↑ Beretning om Indsamlingen i Norge, blandt de langebekske Afskrifter i det kgl. danske Geheimearchiv, udtogsviis, men unøjagtigt, meddeelt hos Suhm, H. af D. X. S. 844, 845.
- ↑ Brev af 1ste November 1285, indehold. Fuldmagt og Instrux for Huguitio, i Dipl. Norv. I. No. 75, jvfr. Bzovii Annales col. 925 og Suhm, X. S. 1026, hvor et af de pavelige Anbefalingsbreve er aftrykt. Dette Brev er stilet til en Konge, men Kongens Navn staar in blanco, hvilket viser, at Huguitio maa have faaet ligelydende Anbefalingsskrivelser til alle tre Nordens
