Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/79

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
57
1286. Mag. Huguitio som Indkræver af Sexaars-Tienden i Norge.

Land, samt ellers at udrede Gaver og efterkomme Løfter, Korsløsninger o. a. d., hvortil de maatte have forpligtet sig, lovende dem i saa Fald Absolution for det Bann, hvori de ved Forsømmelsen vare faldne, men i modsat Fald truende med Bann og Bøder. Biskop Andres lod siden denne Opfordring kundgjøre, oversat paa Norsk[1]. For Resten har vel Huguitio ladet lignende Opfordringer udgaa til de øvrige Biskopsdømmer. Det lader ikke til at han mødte Vanskeligheder; han maa tvert imod under sit Ophold i Norge, der blev temmelig langvarigt, have vundet Kongens og Regjeringsherrernes Yndest og Tillid, da vi finde ham benyttet i Underhandlinger med fremmede Magter. Man følte vel, at den Eftergivenhed, Paven havde viist, fortjente at mødes med en lignende, især da de Summer, hvorom der var Tale, hovedsageligt gik af Kirkens og Gejstlighedens egen Kasse, saa at Afgiften snarere bidrog til at svække, end at styrke denne. Huguitio sendte, sandsynligviis strax efter sin Ankomst til Norge, alle de af Erkebiskoppen indsamlede Penge ved sin Notarius til Moziernes og Alfaniernes Compagnier i Florents; hele Summen befandtes, efterat være optællet og undersøgt i Florents, at udgjøre noget over 2314 Mkr. fiint Sølv efter romersk Vegt, men kun en mindre Deel deraf var omsat til engelske Sterlinger eller rede Sølv; det meste sendte Huguitio i norske Penge af forskjellig Gehalt, hvad enten han nu har fundet det umuligt eller ufornødent at omsætte de norske Penge til Sterling eller brændt Sølv i Landet selv, thi man kan dog ej antage, at der nu længer fra Regjeringens Side lagdes nogen Hinder i Vejen for Vexlingen. Undersøgelsen skede ved pavelige Kammer-Guldsmede og Kjøbmænd, og til Vejledning ved Undersøgelsen havde Huguitio sendt under sin Forsegling til den romerske Curie et Vegtlod af Bly, der angav det norske Pund[2]. Hvor meget Huguitio selv fik samlet, findes ingensteds

  1. Dipl. Norv. II. 22. 23. Man seer af Andres’s Ord „Hr. Huguitio Pavens Capellan og Sendemand flyede os et Brev paa Latin, da han sidst var i Oslo“, at Huguitio var rejst fra Oslo, da Oversættelsen kundgjordes; paa den anden Side seer man af Udtrykket „hans (Pavens) Sendemand, der nu er kommen i Landet“, at der ej var lang Tid hengaaet siden Huguitios Ankomst. Altsaa var han ganske nys ankommen, da han i Oslo den 28de August udstedte hine verificerede Afskrifter.
  2. Utrykt Afskrift af de pavelige Regester i det danske Geh. Archiv. Suhm H. af D. X. S. 844 leverer et kort Uddrag deraf, men henfører det urigtigt til 1282, fordi dette Aar omtales som det, hvori Bertrandus Almerici forlod Danmark. Det hele Document er nemlig en udateret Beretning om, hvor meget der var udrettet med Hensyn til Pavetiendens Indsamling lige fra 1275 til det Aar, hvori Documentet er skrevet. Det begynder med Indsamlingen i Sverige og Danmark; denne Deel, der er den vidløftigste, er trykt i Fortalen til Lagerbrings sv. Historie, 4de Deel, samt Dipl. Svec. I. No. 743, og her nævnes i Førstningen 1282 som det Aar, da Bertrand efter et tiaarigt Ophold forlod Norden.