Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/79

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
57
1286. Mag. Huguitio ſom Indkræver af Sexaars-Tienden i Norge.

Land, ſamt ellers at udrede Gaver og efterkomme Løfter, Korsløsninger o. a. d., hvortil de maatte have forpligtet ſig, lovende dem i ſaa Fald Abſolution for det Bann, hvori de ved Forſømmelſen vare faldne, men i modſat Fald truende med Bann og Bøder. Biſkop Andres lod ſiden denne Opfordring kundgjøre, overſat paa Norſk[1]. For Reſten har vel Huguitio ladet lignende Opfordringer udgaa til de øvrige Biſkopsdømmer. Det lader ikke til at han mødte Vanſkeligheder; han maa tvert imod under ſit Ophold i Norge, der blev temmelig langvarigt, have vundet Kongens og Regjeringsherrernes Yndeſt og Tillid, da vi finde ham benyttet i Underhandlinger med fremmede Magter. Man følte vel, at den Eftergivenhed, Paven havde viiſt, fortjente at mødes med en lignende, iſær da de Summer, hvorom der var Tale, hovedſageligt gik af Kirkens og Gejſtlighedens egen Kasſe, ſaa at Afgiften ſnarere bidrog til at ſvække, end at ſtyrke denne. Huguitio ſendte, ſandſynligviis ſtrax efter ſin Ankomſt til Norge, alle de af Erkebiſkoppen indſamlede Penge ved ſin Notarius til Moziernes og Alfaniernes Compagnier i Florents; hele Summen befandtes, efterat være optællet og underſøgt i Florents, at udgjøre noget over 2314 Mkr. fiint Sølv efter romerſk Vegt, men kun en mindre Deel deraf var omſat til engelſke Sterlinger eller rede Sølv; det meſte ſendte Huguitio i norſke Penge af forſkjellig Gehalt, hvad enten han nu har fundet det umuligt eller ufornødent at omſætte de norſke Penge til Sterling eller brændt Sølv i Landet ſelv, thi man kan dog ej antage, at der nu længer fra Regjeringens Side lagdes nogen Hinder i Vejen for Vexlingen. Underſøgelſen ſkede ved pavelige Kammer-Guldſmede og Kjøbmænd, og til Vejledning ved Underſøgelſen havde Huguitio ſendt under ſin Forſegling til den romerſke Curie et Vegtlod af Bly, der angav det norſke Pund[2]. Hvor meget Huguitio ſelv fik ſamlet, findes ingenſteds

  1. Dipl. Norv. II. 22. 23. Man ſeer af Andres’s Ord „Hr. Huguitio Pavens Capellan og Sendemand flyede os et Brev paa Latin, da han ſidſt var i Oslo“, at Huguitio var rejſt fra Oslo, da Overſættelſen kundgjordes; paa den anden Side ſeer man af Udtrykket „hans (Pavens) Sendemand, der nu er kommen i Landet“, at der ej var lang Tid hengaaet ſiden Huguitios Ankomſt. Altſaa var han ganſke nys ankommen, da han i Oslo den 28de Auguſt udſtedte hine verificerede Afſkrifter.
  2. Utrykt Afſkrift af de pavelige Regeſter i det danſke Geh. Archiv. Suhm H. af D. X. S. 844 leverer et kort Uddrag deraf, men henfører det urigtigt til 1282, fordi dette Aar omtales ſom det, hvori Bertrandus Almerici forlod Danmark. Det hele Document er nemlig en udateret Beretning om, hvor meget der var udrettet med Henſyn til Pavetiendens Indſamling lige fra 1275 til det Aar, hvori Documentet er ſkrevet. Det begynder med Indſamlingen i Sverige og Danmark; denne Deel, der er den vidløftigſte, er trykt i Fortalen til Lagerbrings ſv. Hiſtorie, 4de Deel, ſamt Dipl. Svec. I. No. 743, og her nævnes i Førſtningen 1282 ſom det Aar, da Bertrand efter et tiaarigt Ophold forlod Norden.