Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/74

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
52
Erik Magnusſøn.

den tilbage til Norge med Skrivelſen, hvis Indhold ej var af det Slags, at han derved kunde føle ſig opmuntret til at fortſætte ſin Modſtand; han maa derfor viſtnok have fulgt de øvrige Biſkoppers Exempel, og i Stilhed forligt ſig med Kongen og Raadet, thi vi finde ham ſtrax

    agnos non tepidus rapiens ex ore vorantis.
    En Moysen alium, deica plenum ratione,
    ut genus ipse pium ducat de sub Pharaone,
    sed qui semper agit perverse, callidus hostis,
    per regem satagit clerum subvertere, post, is
    pulsus in exilium, quo naufragus et tribulatus
    quærens auxilium, papam petit, attenuatus
    per mare, castra, solum peragens fuit, irrequietus,
    scandens mente polum, tulit adversantia latus
    — — — — — — — — — —
    huc tandem rediens vacuus pro juris amore,
    quo sanus veniens, est omni cultus honore,
    post, febre depastus per sabbata ter decimata
    promeruit castus solari morte beatâ,
    Anno vigesimo quater, actis mille ducentis
    quarto, de limo petit ... omnipotentis,
    terna credo die post festum Theophaniæ.
    — — — — — — — — — —


     Heraf maa man altſaa ſlutte, hvad der ogſaa ovenfor er antaget, at han ſtrax fra Norge begav ſig til Doeſt, men leed Skibbrud paa Vejen, at han ſiden fra Doeſt begav ſig til Rom, og, efter forgjeves at have klaget for Paven, kom ſyg og udarmet tilbage til Kloſtret, ſom han ikke mere forlod. Det lader ogſaa til, at han tidligere havde faaet ſin gejſtlige Opdragelſe i Doeſt, og at dette var Grunden, hvorfor han, da han jagedes i Landflygtighed, begav ſig derhen. I Acta Sanctorum I. 548 anføres nemlig, efter Sausſaye’s martyrologium Galliæ, at Thorfinn venit ad monasterium Dustanum, Cisterciensis ordinis, cuius a pueritia alumnus erat; her er det viſtnok muligt, at cuius alene gaar paa Cisterc. ordinis, og ſaaledes blot antyder, at han havde været Ciſtercienſermunk, men rimeligere er det dog, at det gaar paa Kloſtret. Ogſaa Henriquez, menol. Cist. ordinis S. 11 anfører, at han „tjente den Højeſte i Ciſtereienſernes hellige Orden“. Hans Hellighed omtales i flere Martyrologier og andre lignende Skrifter, navnlig i Acta Sanctorum, l. c. ved hans Dødsdag, den 8de Januar. Det egentlige Beviis paa hans Hellighed var, ſom det lader, at da Abbeden i Doeſt i 1345 vilde lade hans Grav i Choret jevne med Gulvet, hindredes man heri, idet en ſød Lugt udbredte ſig over hele Kirken. Dette var det vel og, ſom bevægede Walter af Muda til 6 Aar efter at digte hine Vers til hans Ære. F. de Biſche bemerker, at man i 1645 ſøgte efter hans Grav i Ruinerne af Kloſtret, men kunde ikke finde den, hvorimod man fandt Liget af den i ſamme Kloſter den 19de Januar 1218 afdøde Biſkop Peter af Roeskilde. Efter de Beſches Skrift er Teſtamentet aftrykt hos Suhm, Hiſt. af Danm. X. S. 1026—1028; men dette Aftryk mangler ved Slutningen den Atteſtation, ſom Udſtederne af Tranſumtet tilføje, ſaalydende: „Nos vero in testimonium inspectionis nostræ præsentibus literis sigilla nostra duximus apponnenda. Datum anno domini millesimo cco. octogo. quarto“. Teſtamentet ſelv er dateret Octava