Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/691

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
669
Levemaade og Klædedragt.

Skjold, 3 Sp. for at gjøre en bedre Kjortel, Sp. for 1 Mk. Liin, henved 12 Sk. for en Aareladning, fordetmeſte Priſer, der i Forhold til de nuværende maa anſees ſom temmelig høje.

Den nys omtalte ſtore Masſe af Jordegods, der var i Gejſtlighedens og de Fornemmeres Hænder, lader ſlutte, at disſe ogſaa i det Hele taget maa have beſiddet megen Rigdom paa alſkens Gods og kunnet omgive ſig med ſtor Pragt. Dette beſtyrkes ej alene deraf, at Kong Haakon anſaa det nødvendigt at udgive Forordninger mod Overdaad i Klædedragt, men ogſaa af de betydelige Summer i rede Penge og de mange koſtbare Smykker, Klædningsſtykker, Bordprydelſer og andet Løsøre, ſom bortgaves. Vi have ſeet, hvorledes Hr. Bjarne Erlingsſøn, foruden alt det Jordegods, han bortſkjenkede, gav ſtore Pengeſummer bort, to forgyldte Bægre, et Helgenbillede af Guld, og en koſtbar Guldring; Gaute i Tolga gav 1 Mkr. brendt til hver af 8 navngivne Kirker, og desforuden 1 Mk. til hver af de forhen ej nævnte Kirker i Bergen, mindſt 8, altſaa tilſammen 16 Mk. brendt, der ſvarer til henved 1600 Spd. i vore Penge. Aſlak, Jon Tviſkavens Søn, gav Tapeter (reflar) med Undertjeld, to Sølv-Skaaler (rósir) hvoraf en forgyldt, en „Gardekors“ og Kjortel, en Guldſylgje, Spire (Bæger) og Drikkehorn. I Gjeſtebud gik det overflødigt til, og ſiden man i de forſkjellige Anordninger, vedkommende Handel og Salg, finder alſkens Kryderier omtalte, ej at nævne den fremragende Rolle, Vinen ved ſlig Lejlighed ſees at have ſpillet lige fra Kong Haakon Haakonsſøns Tid, er det tydeligt nok, at Mad og Drikke ej længer indrettedes efter den gamle Simpelhed, men meſt efter udenlandſke Skikke. Saaledes var det og med Klædedragten, hvor vi endog i enkelte Benævnelſer, ſom Kapprun (Chaperon, Hettekappe), Syrkot (Sur-coat, Overkjole) gjenkjende de franſk-engelſke Navne, og kunne være temmelig visſe paa, at Snittet ganſke var ſaadant, ſom det paa de Tider brugtes i England og Frankrige, og tildeels findes afbildet i gamle Haandſkrifter; Kjortlerne meget lange, naaende næſten til Foden, tilſpidſede Sko og lave, flade Hatte eller Huer, der prydedes med Guldkjeder og Medailloner. I de bedre Huſe havde man nu i Regelen Glasvinduer, om end ſmaa, og Steen-Ovne; Røgſtuerne vare kun brugelige blandt de Ringere. Hallerne prydedes, ſom ſedvanligt, med Tapeter, og det er ej uſandſynligt, idet mindſte efter flere ſamtidige Tegninger fra England og Frankrige at dømme, at man nu ogſaa ſtundom hos de Rigeſte og Fornemſte brugte Fodtepper. — Men i de ringere Klasſer, blandt de Fattigere og i mere afſides Egne maa Levemaaden have været ſaameget ſimplere, ſom alt tyder hen paa, at Ejendom og Formue har været højſt ulige fordeelt, ſaaat næſten al Rigdom og Velſtand fandtes i de højere Klasſer, medens