Skjold, 3 Sp. for at gjøre en bedre Kjortel, Sp. for 1 Mk. Liin, henved 12 Sk. for en Aareladning, fordetmeste Priser, der i Forhold til de nuværende maa ansees som temmelig høje.
Den nys omtalte store Masse af Jordegods, der var i Gejstlighedens og de Fornemmeres Hænder, lader slutte, at disse ogsaa i det Hele taget maa have besiddet megen Rigdom paa alskens Gods og kunnet omgive sig med stor Pragt. Dette bestyrkes ej alene deraf, at Kong Haakon ansaa det nødvendigt at udgive Forordninger mod Overdaad i Klædedragt, men ogsaa af de betydelige Summer i rede Penge og de mange kostbare Smykker, Klædningsstykker, Bordprydelser og andet Løsøre, som bortgaves. Vi have seet, hvorledes Hr. Bjarne Erlingssøn, foruden alt det Jordegods, han bortskjenkede, gav store Pengesummer bort, to forgyldte Bægre, et Helgenbillede af Guld, og en kostbar Guldring; Gaute i Tolga gav 1 Mkr. brendt til hver af 8 navngivne Kirker, og desforuden 1 Mk. til hver af de forhen ej nævnte Kirker i Bergen, mindst 8, altsaa tilsammen 16 Mk. brendt, der svarer til henved 1600 Spd. i vore Penge. Aslak, Jon Tviskavens Søn, gav Tapeter (reflar) med Undertjeld, to Sølv-Skaaler (rósir) hvoraf en forgyldt, en „Gardekors“ og Kjortel, en Guldsylgje, Spire (Bæger) og Drikkehorn. I Gjestebud gik det overflødigt til, og siden man i de forskjellige Anordninger, vedkommende Handel og Salg, finder alskens Kryderier omtalte, ej at nævne den fremragende Rolle, Vinen ved slig Lejlighed sees at have spillet lige fra Kong Haakon Haakonssøns Tid, er det tydeligt nok, at Mad og Drikke ej længer indrettedes efter den gamle Simpelhed, men mest efter udenlandske Skikke. Saaledes var det og med Klædedragten, hvor vi endog i enkelte Benævnelser, som Kapprun (Chaperon, Hettekappe), Syrkot (Sur-coat, Overkjole) gjenkjende de fransk-engelske Navne, og kunne være temmelig visse paa, at Snittet ganske var saadant, som det paa de Tider brugtes i England og Frankrige, og tildeels findes afbildet i gamle Haandskrifter; Kjortlerne meget lange, naaende næsten til Foden, tilspidsede Sko og lave, flade Hatte eller Huer, der prydedes med Guldkjeder og Medailloner. I de bedre Huse havde man nu i Regelen Glasvinduer, om end smaa, og Steen-Ovne; Røgstuerne vare kun brugelige blandt de Ringere. Hallerne prydedes, som sedvanligt, med Tapeter, og det er ej usandsynligt, idet mindste efter flere samtidige Tegninger fra England og Frankrige at dømme, at man nu ogsaa stundom hos de Rigeste og Fornemste brugte Fodtepper. – Men i de ringere Klasser, blandt de Fattigere og i mere afsides Egne maa Levemaaden have været saameget simplere, som alt tyder hen paa, at Ejendom og Formue har været højst ulige fordeelt, saaat næsten al Rigdom og Velstand fandtes i de højere Klasser, medens
